Ekstra Bladet kritiseres for ensidig fokus på religiøs baggrund i artikel

Klager indgav en klage til Pressenævnet over en artikel på ekstrabladet.dk, hvor hun mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede primært Ekstra Bladets fokus på hendes religiøse baggrund, selvom hun forud for interviewet havde frabedt sig dette.

Sagens baggrund og parternes synspunkter

Den oprindelige artikel, bragt den 26. august 2019, havde overskriften ”[Klager] fra ’Robinson’: Ingen skal fortælle mig, hvordan jeg skal se ud” og en underrubrik, der fremhævede, at [Klager] deltog i ’Robinson Ekspeditionen’ for at gøre oprør mod et begrænset kvindesyn hos nogle muslimer. En billedtekst henviste desuden til, at [Klager] jokede om at være den "mindst muslimske person i lokalet" og gestikulerede mod sin lårkorte kjole.

[Klager] anførte, at hun inden interviewet havde gjort det klart for journalisten, at hun ikke ønskede fokus på sin muslimske baggrund, og at hendes bemærkninger om at være "mindst muslimsk" og gå i "lårkort" var ment som en joke for at styre artiklens retning væk fra religion. Hun følte, at Ekstra Bladet fordrejede hendes ord for at fremme sin egen dagsorden og formidle fordomme. Hun påpegede også, at oplysningen om hendes påklædning var ukorrekt.

Ekstra Bladet afviste kritikken og henviste til, at [Klager] frivilligt havde deltaget i interviewet som en offentlig person. De fremhævede, at artiklens essens var kvinders, herunder muslimske kvinders, ret til at træffe selvstændige beslutninger. Mediet oplyste, at artiklen blev revideret dagen efter offentliggørelsen efter [Klager]s henvendelse, og at hun godkendte den reviderede version. Ekstra Bladet beklagede den misvisende billedtekst, men mente ikke, den var krænkende. De afviste desuden at slette oplysningen om, at [Klager] er muslim, da det var en relevant og væsentlig oplysning for artiklens indhold.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet lagde til grund, at [Klager] frivilligt lod sig interviewe, men også at Ekstra Bladet var bekendt med hendes ønske om ikke at fokusere på hendes religiøse baggrund.

Nævnet fandt, at selvom omtale af kvinders frigørelse, herunder muslimske kvinders, har samfundsmæssig interesse, er oplysninger om en persons religion som udgangspunkt af privat karakter. Da Ekstra Bladet var vidende om [Klager]s ønske, burde de have indset, at den oprindelige overskrift og underrubrik ikke gengav hendes synspunkter retvisende. På denne baggrund udtalte Pressenævnet kritik af Ekstra Bladet i henhold til Medieansvarsloven § 34, som fastslår, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Vedrørende den ukorrekte billedtekst om [Klager]s påklædning fandt nævnet, at oplysningen ikke var krænkende i sammenhængen, og da fejlen blev rettet hurtigt, udtalte nævnet ikke kritik.

Angående anmodningen om sletning af oplysningen om, at [Klager] er muslim, henviste Pressenævnet til de vejledende regler for god presseskik (punkt B. 8), som angiver, at sletning, anonymisering eller afindeksering kun bør anvendes, når oplysninger er særligt belastende. Nævnet fandt, at oplysningen om [Klager]s religion i sammenhængen ikke var særligt belastende, især da hendes egne udsagn i artiklen tydeligt indikerede en muslimsk baggrund. Derfor udtalte nævnet ikke kritik på dette punkt.

Pressenævnet pålagde Ekstra Bladet at offentliggøre kendelsen i henhold til Medieansvarsloven § 49, med en specifik tekst og placering, der informerer læserne om den udtalte kritik.