Offererstatningsloven: Krav fremsat under straffesag trods manglende notering i retsbog
Dato
12. november 2020
Myndighed
Erstatningsnævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20191033725
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
En ansøger, der blev udsat for et røveri under arbejde og truet med en kniv, søgte erstatning hos nævnet efter skadevolderens domfældelse i en straffesag. Selvom det ikke fremgik af dombogen eller retsbogen, at ansøgerens bistandsadvokat havde fremsat erstatningskrav under hovedforhandlingen, havde byretten modtaget en erstatningsopgørelse via e-mail fra bistandsadvokaten. Byretten bekræftede, at bistandsadvokaten havde oplyst, at opgørelsen også var sendt til skadevolderens forsvarsadvokat, selvom denne ikke var CC på mailen. På baggrund heraf lagde nævnet til grund, at erstatningskravet var fremsat under straffesagen mod skadevolderen, og behandlede de rejste krav i henhold til Offererstatningsloven § 10.
Lignende afgørelser