Ophør af opholdsret for selvforsørgende EU-borger grundet urimelig byrde

Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2019 Statsforvaltningens afgørelse om ophør af en britisk statsborgers ret til ophold i Danmark som selvforsørgende. Nævnet fandt, at klagerens ret til ophold var ophørt, da hun udgjorde en urimelig byrde for det offentlige, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 30, stk. 1. Dette skyldtes, at klageren siden juli 2010 – i mere end ni ud af de cirka 11 år, hun havde opholdt sig i Danmark – havde modtaget kontanthjælp, der i alt udgjorde 1.360.160 kr.

Vurdering af urimelig byrde

Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på varigheden og summen af de udbetalte offentlige ydelser. Selvom klageren havde opholdt sig i Danmark siden december 2008, havde været selvforsørgende frem til juli 2010, led af endometriose og fibromyalgi, boede sammen med sin danske samlever, og der var mulighed for fremtidigt fleksjob, kunne disse forhold ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet fandt, at klageren udgjorde en urimelig byrde for det offentlige efter en samlet konkret og individuel vurdering.

Vurdering af særlig belastning

Udlændingenævnet fandt endvidere, at der ikke forelå omstændigheder, der gjorde, at ophør af klagerens opholdsret ville virke særligt belastende for hende, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 36. Nævnet lagde vægt på, at klageren indrejste i Danmark som 36-årig og havde en meget begrænset tilknytning til det danske arbejdsmarked, idet hun kun havde haft lønindkomst i to måneder i 2009. Selvom klageren havde opholdt sig i Danmark i næsten 11 år, havde bestået Prøve i Dansk 3, hendes søn havde tidsubegrænset opholdsret, og hun havde været samlevende med en dansk statsborger siden indrejsen, blev det ikke anset for at virke særligt belastende.

Familieliv og helbred

Udlændingenævnet vurderede, at ophør af klagerens opholdsret ikke var i strid med retten til familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, da klageren og den danske statsborger måtte antages at kunne udøve familielivet i et andet land, herunder Storbritannien. Klagerens søn var 19 år og voksen, og der var ingen oplysninger, der talte imod, at han kunne tage vare på sig selv. Diagnoserne med endometriose og fibromyalgi kunne heller ikke i sig selv føre til en ændret vurdering, da klageren måtte antages at kunne få den nødvendige behandling i hjemlandet. Endelig kunne det ikke føre til en ændret vurdering, at klageren ikke havde været opmærksom på, at modtagelse af offentlige ydelser kunne påvirke hendes opholdsret, da hun var blevet vejledt om betingelserne for sin opholdsret i 2008.