Hjemvisning: Manglende vurdering af religiøst fællesskab ved EU-ophold
Dato
14. februar 2020
Myndighed
Udlændingenævnet
Ministerium
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagsnummer
W20191029625
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Udlændingenævnet hjemviste i juli 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 3, stk. 1.
Hjemvisningen skyldtes, at der ikke var taget stilling til, om ansøgerens arbejdsmæssige aktiviteter var en del af et religiøst fællesskab. Udlændingenævnet henviste i den forbindelse til EU-Domstolens sag C-196/87, Steymann, som fastslår, at det i sager om arbejdstagere i religiøse fællesskaber er relevant at vurdere:
- Om det pågældende arbejde er et væsentligt led i deltagelsen af det religiøse fællesskab.
- Om og på hvilken måde det pågældende arbejde er med til at sikre det religiøse fællesskab økonomisk uafhængighed.
På den baggrund fandt Udlændingenævnet det nødvendigt at få belyst de konkrete arbejdsopgaver, ansættelsen omfattede, samt om disse bidrog til det religiøse fællesskab som økonomisk virksomhed.
Lignende afgørelser