Ingeniøren kritiseres for udokumenterede beskyldninger og manglende forelæggelse i Cityring-artikler

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] over to artikler bragt af Ingeniøren, henholdsvis "Metro-entreprenør fik trecifret millionbeløb for at genoptage arbejdet" og "Italiensk mareridt truer metroen". Klager mente, at artiklerne indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen, og at god presseskik dermed var tilsidesat.

Klagens indhold

[Klager] fremhævede seks specifikke udsagn i artiklerne, som de fandt ukorrekte og krænkende. Disse udsagn gav ifølge klager et ensidigt indtryk af, at [Klager] ikke opfyldte sine kontraktmæssige forpligtelser, bevidst lod produktiviteten styrtdykke for at presse penge ud af [Selskabet], og at deres betalingskrav var uberettigede. Klager bestred, at der var tale om afpresning, men derimod sædvanlige forhandlinger om honorering af betydeligt ekstraarbejde. Klager kritiserede desuden Ingeniøren for at agere "agent provocateur" ved at stille provokatoriske spørgsmål til [Selskabet] uden at forelægge beskyldningerne for [Klager].

Ingeniørens synspunkter

Ingeniøren beklagede, at de ikke havde kontaktet [Klager] forud for offentliggørelsen, men henviste til tidligere vanskeligheder med at opnå kontakt. De fastholdt, at de havde kildeangivet oplysningerne fra [Selskabet] og blot refereret [Selskabet]s synspunkter og beskrevet omstændighederne. Ingeniøren afviste at have konkluderet, at ekstraarbejdet ikke krævede honorering, eller at de havde indtaget en holdning om misligholdelse og afpresning. De understregede, at kritiske spørgsmål er en grundpille i journalistik, og at artiklerne var skrevet i analysegenren, hvor journalister perspektiverer begivenheder.

Pressenævnets vurdering og afgørelse

Pressenævnet fandt, at alle seks påklagede udsagn angik [Klager]s ageren i relation til Cityringen, herunder oplysninger om, at [Klager] holdt medarbejdere væk for at kræve flere penge, og dermed bevidst undlod at opfylde kontraktmæssige forpligtelser. Nævnet vurderede, at disse udsagn, som var bestridt af [Klager], kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Det påhvilede derfor Ingeniøren at kontrollere, at de krænkende oplysninger var korrekte. Da der ikke forelå dokumentation for udsagnene, og da [Klager] ikke fik mulighed for at kommentere på oplysningerne, udtalte nævnet kritik af Ingeniøren for at bringe de krænkende udsagn. Oplysningerne burde have været forelagt for [Klager] forud for offentliggørelsen. Pressenævnet udtalte desuden kritik af Ingeniøren for manglende forelæggelse, idet det er mediets ansvar at dokumentere tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt. Omtalen af "[Virksomhed 1]" som interessent i [Klager] blev dog ikke anset for tilstrækkeligt væsentlig til kritik.

I medfør af Medieansvarsloven § 49 pålagde Pressenævnet Ingeniøren at offentliggøre en meddelelse om kritikken.