Pressenævnet: Berlingske havde tilstrækkelig grundlag for at omtale Facebook-opslag

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] mod Berlingske vedrørende artiklen ”Danske højreradikale håner terrorofre fra New Zealand”, publiceret den 18. marts 2019 på berlingske.dk. Klagen omhandlede krænkelse af privatlivets fred og Berlingskes afvisning af at slette artiklen.

[Klager] argumenterede for, at artiklen udstillede personer fra organisationen og kædede deres handlinger på en privat Facebook-profil sammen med organisationen. Opslaget var ifølge klageren kun delt med en privat venneliste, og Berlingske havde modtaget et screenshot fra en anonym bruger.

Berlingske forsvarede sig med, at der var en klar offentlig interesse i at informere om, at medlemmer af en politisk organisation som [Klager], der søger indflydelse i Danmark, håner terrorofre på sociale medier. Mediet fremhævede, at de omtalte personer var anonymiseret i artiklen, og at ægtheden af screenshots ikke var anfægtet.

Pressenævnets vurdering af privatlivets fred

Pressenævnet anerkendte, at oplysninger på lukkede Facebook-profiler som udgangspunkt er private. Dog fandt nævnet, at der var en væsentlig offentlig interesse knyttet til en politisk organisation som [Klager] og dens medlemmers holdninger, hvilket oversteg hensynet til privatlivets fred. Nævnet lagde vægt på, at Berlingske havde anonymiseret de citerede kilder fra Facebook-gruppen, og at det tydeligt fremgik, at oplysningerne stammede fra personer med tilknytning til [Klager], ikke organisationen selv. På denne baggrund fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Berlingske for at have bragt omtalen, jf. de vejledende regler for god presseskik i Medieansvarsloven § B.1.

Pressenævnets vurdering af sletningsanmodning

[Klager] anmodede om sletning af artiklen fra berlingske.dk på grund af negative konsekvenser. Pressenævnet henviste til de vejledende regler for god presseskik, hvorefter sletning (afpublicering, afindeksering eller anonymisering) af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger kun bør ske, når oplysningerne er særligt belastende for den omtalte person, jf. Medieansvarsloven § B.8. Nævnet vurderede, at artiklen fra 2019 ikke indeholdt oplysninger, der var følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for [Klager]. Derfor udtalte nævnet ikke kritik af Berlingske for ikke at have slettet artiklen.