Klage over artikel om fyring af læge og efterfølgende jobmuligheder – ikke god presseskik

Klager klagede til Pressenævnet over en artikel i Berlingske, "Kendt læge blev fyret efter protest mod spareplan. Blev hun hindret i at få nyt job?", idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede, at han ikke var blevet forelagt samtlige beskyldninger mod sin person, at hans svar ikke var medtaget fuldt ud, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik.

Pressenævnet bemærkede generelt, at redaktøren har ret til at redigere mediet og vælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk er retvisende. Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende, skal efterprøves særligt, primært ved forelæggelse for den pågældende, og angreb og svar bør bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. Medieansvarsloven A.3 og A.4.

Klager over forelæggelse og angreb/svar

Pressenævnet behandlede flere specifikke klagepunkter vedrørende forelæggelse og angreb/svar:

• Rigshospitalets afvisning af at overtage videnscentret: Klager mente, at Berlingske lod overlægens udsagn om, at hospitalets direktion havde "en finger med i spillet", stå uimodsagt. Nævnet fandt, at udsagnet klart fremstod som overlægens subjektive vurdering og ikke var rettet specifikt mod Klager, og udtalte derfor ikke kritik.
• Baggrunden for Klagers henvendelse til Fonden: Klager klagede over, at hans svar om datasikkerhed som baggrund for henvendelsen til Fonden ikke blev bragt, hvilket fik det til at fremstå som personlig uvilje. Nævnet fandt, at forskningschefens opfattelse af mailen som en opfordring til at stoppe samarbejdet klart fremstod som hans vurdering, og udtalte ikke kritik.
• Samarbejdsvanskeligheder: Klager klagede over ikke at være forelagt overlægens påstand om, at hun aldrig havde modtaget klager over samarbejde. Nævnet fandt, at overlægens oplysninger ikke var krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for Klager, og udtalte ikke kritik.
• Klagers henvendelse til Næstved Sygehus: Klager klagede over ikke at være forelagt professor C's udsagn, der antydede "berufsverbot". Nævnet fandt, at professor C's udsagn var generelle og ikke krænkende for Klager. Klager var kommet til orde om baggrunden for sin kontakt, og hans afvisning af "berufsverbot" fremgik tydeligt. Nævnet udtalte ikke kritik.
• Revisionsundersøgelsen: Klager klagede over, at hans svar om baggrunden og resultatet af revisionsundersøgelsen ikke blev bragt. Nævnet fandt, at Berlingske ikke havde overskredet redaktørens redigeringsret ved ikke at medtage Klagers oplysninger, og udtalte ikke kritik.
• Konflikter med de ansatte: Klager klagede over ikke at være forelagt påstanden om mange konflikter med ansatte. Nævnet fandt, at udsagnet klart fremstod som Berlingskes sammenfattende vurdering af beskyldninger mod Klager, og udtalte ikke kritik.

Kildekritik

Klager klagede over, at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Kritik bør udvises over for nyhedskilder, især når deres udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Medieansvarsloven A.2.

• Overlægens udsagn: Klager mente, at Berlingske ikke var tilstrækkeligt kildekritisk over for overlægens udsagn. Nævnet lagde vægt på, at Berlingske gjorde opmærksom på, at kilden var en tidligere ansat og kritisk over for direktionen. Klager havde desuden fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, og hans afvisning fremgik tydeligt. Nævnet udtalte ikke kritik.
• Udsagnet fra en medarbejder i Fonden: Klager klagede over, at Berlingske udelukkende baserede sin argumentation på en enkelt medarbejders udsagn fra Fonden, som Klager mente var ukorrekt. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at Berlingske ikke havde udvist den fornødne kildekritik, da udtalelserne fra forskningschefen fremstod som hans vurdering af Fondens politik. Nævnet udtalte ikke kritik.

Samlet set udtalte Pressenævnet ikke kritik af Berlingske i sagen.