Fastholdelse af strakspåbud om brug af værnefodtøj på lagergrundet risiko for fodskader
Dato
2. august 2019
Myndighed
Arbejdsmiljøklagenævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20190970125
Dokument
Åbn PDFArbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets strakspåbud af 29. oktober 2018, som pålagde en virksomhed at sikre, at ansatte anvender værnefodtøj ved færdsel på lageret nær stablere og palleløftere samt i områder med håndtering af tunge varer. Nævnet vurderede, at lagerarbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da der var en konkret risiko for klemningsfare og nedfald af varer på fødderne, hvilket kunne medføre alvorlige fodskader. Dette er i overensstemmelse med kravet i Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1 om, at arbejdet skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Begrundelse for påbud om værnefodtøj
Nævnet lagde vægt på, at ansatte, der håndterede tunge varer eller palleløftere/stablere, brugte almindeligt fodtøj, som ikke beskyttede mod disse risici. Desuden færdedes ansatte i områder med kombineret gående og kørende færdsel og håndtering af tunge varer, hvilket øgede risikoen for fodskader. Det blev også fremhævet, at arbejdet på lageret udføres dagligt med både gående og kørende færdsel. Ifølge Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler § 3 må arbejde kun udføres, såfremt der anvendes personlige værnemidler, hvis faren ikke kan elimineres på anden vis.
Vurdering af reaktionsvalg (strakspåbud)
Et flertal i nævnet fandt, at der var grundlag for et strakspåbud, da der var en konkret risiko for alvorlige fodskader, og løsningen (anskaffelse af værnefodtøj) blev anset for at være enkel og hurtig at implementere. Arbejdstilsynet har hjemmel til at træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven, og kan påbyde, at forholdene bringes i orden straks, jf. Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.
Virksomheden havde klaget over, at strakspåbuddet var i strid med lighedsprincippet, uklart og udstedt på et forkert grundlag om tilgængelighed af værnefodtøj. Arbejdstilsynet fastholdt dog, at påbuddet kun gjaldt for specifikke risikoområder, og at værnefodtøj let kunne anskaffes og tages i brug med det samme. Et mindretal af nævnets medlemmer mente dog, at et påbud med frist ville have været mere passende i den konkrete sag.
Lignende afgørelser