Fastholdelse af afslag på dispensation for velfærdsforanstaltninger på fast arbejdssted
Dato
4. juli 2019
Myndighed
Arbejdsmiljøklagenævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20190959725
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om afslag på dispensation fra reglerne om velfærdsforanstaltninger ved et fast arbejdssted. Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation fra kravene om toilet, omklædningsrum og baderum.
Begrundelse for afslag
Det blev lagt vægt på, at der ikke var tilstrækkelige velfærdsforanstaltninger til rådighed for de ansatte på arbejdsstedet. Selvom der var et toilet, var det også tilgængeligt for offentligheden, og der manglede omklædnings- og baderum. Nævnet fandt det urimeligt, at ansatte skulle køre op til 5 km, potentielt med vådt og tilsmudset tøj, for at benytte disse faciliteter.
Arbejdet som kirketjener og graver indebærer omklædning og kan være tilsmudsende eller vådt, hvilket ifølge Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 43, stk. 2 kræver baderum. Generelt skal faste arbejdssteder indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 42 og Arbejdsmiljøloven § 43, som giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om indretning af arbejdssteder, herunder velfærdsforanstaltninger.
Specifikke krav til velfærdsforanstaltninger omfatter:
- Toiletter, som skal have vandudskylning, jf. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 47.
- Omklædningsrum med aflåselige og ventilerede garderobeskabe, hvor gang- og arbejdstøj skal opbevares adskilt, hvis arbejdet er tilsmudsende eller vådt, jf. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 52.
- Baderum med passende antal håndvaske og brusebade med koldt og varmt vand, afskærmet fra omklædningsrum, jf. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 54.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan kun tillade afvigelser fra disse bestemmelser, hvor særlige forhold foreligger, og når det skønnes rimeligt og forsvarligt, jf. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 66. Nævnet vurderede, at økonomiske hensyn ikke kunne begrunde en dispensation fra kravene.
Lignende afgørelser