Pressenævnet: Kritik afvises i klage over artikel om skattesag mod nordjyde

Klager indbragte en sag for Pressenævnet vedrørende en artikel på netavisen nordjyske.dk, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede ukorrekte, skadelige og krænkende oplysninger, manglende forelæggelse forud for offentliggørelsen, samt en overskrift uden dækning og krænkelse af privatlivets fred.

Korrekt information og overskriftens dækning

Pressenævnet påpegede, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger bør kontrolleres, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt A. 1. Nævnet fandt, at det var korrekt gengivet i artiklen, at SKAT havde anlagt en skattesag mod klageren, baseret på en offentlig stævning fra juli 2012. Det blev også anset for korrekt, at der var rejst krav mod klageren af kurator, og at sagen vedrørte renteindtægter, hvilket fremgik af stævningen. Vedrørende oplysningerne om klagerens salg af virksomheden [Virksomhed 2] og dennes provenu, kunne nævnet ikke tage stilling til korrektheden, men fandt ikke grundlag for kritik. Endvidere fandt Pressenævnet, at artiklens overskrift "Nordjydes sag for EU-domstol: Skat afkræver ham over 100 mio. kroner" og ledeordet "økonomisk kriminalitet" havde dækning i de faktiske forhold og artiklens indhold, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt A. 6. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik på disse punkter.

Forelæggelse

Klageren anførte, at artiklen indeholdt skadelige og krænkende oplysninger, som ikke blev forelagt ham forud for offentliggørelsen. Pressenævnet fremhævede, at oplysninger, der kan virke skadelige, krænkende eller agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad, primært ved forelæggelse for den pågældende, jf. Medieansvarsloven § 3, stk. 1, punkt A. 3 og A. 4. NORDJYSKE Stiftstidende oplyste, at de havde forsøgt at indhente kommentarer via klagerens far, direktøren i klagerens selskaber og revisionsfirmaet, og at Kammeradvokaten også havde haft svært ved at finde klageren, hvilket førte til offentlig bekendtgørelse af stævningen i Statstidende. Selvom nævnet fandt, at oplysningerne burde have været forelagt klageren, og at mediet burde have udvist større bestræbelser på at opnå kontakt, fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af den manglende forelæggelse, især da oplysningerne stammede fra offentlige dokumenter.

Privatlivets fred

Klageren klagede over, at omtalen krænkede hans privatliv. Pressenævnet henviste til, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, og at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt B. 1. Nævnet vurderede, at omtalen af en virksomheds konkurs og en skattesag af denne størrelse, samt en persons ledende rolle heri, er af klar offentlig interesse. Derfor fandt nævnet, at omtalen af klagerens erhvervsmæssige engagementer ikke krænkede hans privatliv og udtalte ikke kritik.