Pressenævnet: Kritik af artikel om [Klager]s caféer, intet genmæle eller sletning

Pressenævnet har behandlet en klage fra en restauratør over en artikel i Berlingske, der omhandlede påstande om sort aflønning og overvågning af ansatte. Klageren mente, at artiklen indeholdt ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger, og anmodede om genmæle samt sletning af artiklen fra Berlingskes netavis.

Berlingske havde forud for offentliggørelsen været i kontakt med klageren, hvor både succeshistorien om hans caféimperium og kritikpunkter fra tidligere ansatte og fagforbundet 3F blev præsenteret. Klageren accepterede modvilligt et interview, men trak senere sine personlige citater tilbage, hvilket resulterede i, at Berlingske kun udgav den kritiske artikel.

Pressenævnets vurdering af god presseskik

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingske for at have krænket klagerens privatliv. Det blev vurderet, at der var offentlig interesse i at omtale påstande om dårlige løn- og arbejdsforhold i restaurationsbranchen, især når det vedrører personer i ledende roller. Nævnet bemærkede, at det fremgik af artiklen, at Berlingske havde været i kontakt med kilder ansat frem til 2017.

Vedrørende korrekt information, kildekritik og forelæggelse udtalte Pressenævnet, at medierne har til opgave at bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger, der kan være skadelige eller krænkende, skal efterprøves i særlig grad, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt A. 1, A. 2, A. 3 og A. 4. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingske for at have bragt udsagnene om sort aflønning og overvågning, da klagerens afvisning tydeligt fremgik af artiklen. Det blev dog anført, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis det var fremgået, at de ansatte var bekendt med overvågningskameraernes eksistens. Udsagn om ”problematiske løn- og arbejdsforhold” blev anset for at være en sammenfattende vurdering, og udsagn fra 3F-formanden blev accepteret, da kilden var deklareret, og klagerens svar var medtaget.

Pressenævnet fandt heller ikke, at Berlingskes handlemåde i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen var i strid med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34. Det blev lagt til grund, at Berlingske fra starten havde til hensigt at omtale både positive og negative sider af klagerens virksomhed, og at den planlagte portrætartikel ikke blev udgivet, fordi klageren trak sine citater tilbage.

Pressenævnets vurdering af genmæle

Klageren anmodede om genmæle over for påstande om udbredt praksis med sort aflønning, problematiske løn- og arbejdsforhold, at medarbejdere ikke fik udbetalt korrekt løn og blev snydt, samt overvågning af ansatte. Pressenævnet henviste til Medieansvarsloven § 36, stk. 1, som omhandler retten til genmæle over for faktiske oplysninger, der kan påføre skade af betydning.

Nævnet afviste anmodningen om genmæle vedrørende sort aflønning og overvågning, da klagerens afvisninger allerede var tydeligt gengivet i artiklen. Anmodningen om genmæle vedrørende ”problematiske løn- og arbejdsforhold” og at medarbejdere ”bliver snydt” blev også afvist, da disse udsagn blev betragtet som vurderinger og ikke faktiske oplysninger.

Pressenævnets vurdering af sletning fra informationsdatabaser

Klageren anmodede om sletning, alternativt anonymisering og afindeksering, af artiklen fra b.dk. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge Berlingske at slette artiklen, da indholdet og Berlingskes handlemåde var i overensstemmelse med god presseskik. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at fastslå, hvorvidt oplysningerne i artiklen var urigtige eller vildledende, og afviste derfor også sletning på dette grundlag. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 43 og genmæle, mens spørgsmål om ærekrænkelser hører under domstolene.