Pressenævnet: Kritik af TV 2 for udtalelser i debatprogram afvist

En klager indbragte en sag for Pressenævnet vedrørende et indslag i TV 2's "Presselogen" den 7. oktober 2018, idet hun mente, at god presseskik var tilsidesat. Klageren hævdede, at indslaget indeholdt ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger, og anmodede om genmæle. Sagen omhandlede klagerens blogindlæg "Selv babysex er mainstream islam" bragt på jyllands-posten.dk, som blev diskuteret i "Presselogen" i relation til mediernes ansvar for indhold på deres platforme.

Klageren anførte, at en paneldeltager i udsendelsen fejlciterede hende ved at udtale, at hun havde skrevet, at "knap to milliarder mennesker i verden går ind for at dyrke sex med babyer". Klageren mente, at dette var ærekrænkende og potentielt farligt for hende som islamkritiker, og at hun ikke var blevet kontaktet forud for udsendelsen for at kommentere.

TV 2 fastholdt, at "Presselogen" er et debatprogram med vide rammer for holdningsudveksling, og at paneldeltagerens udtalelse var en fortolkning af klagerens blogindlæg, ikke et direkte citat. TV 2 argumenterede for, at debatten primært handlede om mediernes filteransvar for blogindlæg, og at klagerens synspunkt var repræsenteret i udsendelsen via et tweet fra en seer.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det er nævnets kompetence at afgøre sager om god presseskik og genmæle i henhold til Medieansvarsloven § 43 og Medieansvarsloven § 34. Spørgsmål om ærekrænkelser henhører under domstolene.

Vedrørende god presseskik fandt nævnet, at "Presselogen" er et debatprogram, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsprogrammer. Nævnet henviste til Medieansvarsloven § 20, hvorefter den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for indholdet. Pressenævnet vurderede, at den påklagede udtalelse var paneldeltagerens subjektive vurdering, og at værten ikke kunne forudsige udtalelsen. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 for ikke at gribe ind under den direkte udsendelse.

Vedrørende genmæle, som klageren havde anmodet om i henhold til Medieansvarsloven § 36, stk. 1, fandt Pressenævnet, at den påklagede udtalelse fremstod som en subjektiv vurdering og ikke som faktiske oplysninger. Oplysningerne blev heller ikke anset for at være af en sådan karakter, at de var egnede til at påføre klageren økonomisk eller anden skade af betydning. På den baggrund var klageren ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgørelsen blev truffet den 18. juni 2019.