Klage over krænkende oplysninger og manglende forelæggelse i artikel om verserende straffesag

Pressenævnet har behandlet en klage fra en person, omtalt som [Klager], over en artikel i Jyllands-Posten og på jyllands-posten.dk, der omhandlede en verserende straffesag. Klager mente, at god presseskik var tilsidesat, idet artiklen indeholdt skadelige og krænkende oplysninger fra retssagen, og at der manglede forelæggelse af oplysningerne forud for offentliggørelsen. Det blev også anført, at retsreportagen ikke var objektiv, da den fremstillede klager som skyldig før domsafsigelse, og det ikke fremgik, om han havde erklæret sig skyldig eller ej.

Klager henviste til de vejledende regler for god presseskik, som er en del af Medieansvarsloven, specifikt punkterne A.3, A.4, C.1, C.3 og C.5. Disse regler foreskriver, at skadelige eller krænkende oplysninger skal efterprøves grundigt, primært ved forelæggelse for den pågældende, og at retsreportager skal være objektive og klart angive, om en sigtet/tiltalt har erklæret sig skyldig eller ej.

Jyllands-Posten forsvarede sig med, at den påklagede artikel skulle ses i sammenhæng med to andre artikler, der blev bragt samme dag. Disse artikler omhandlede dels problemer med lange sagsbehandlingstider ved Retten i Aarhus, dels et traditionelt retsreferat, hvor klagers advokat blev citeret for at meddele, at klager nægtede sig skyldig i alle forhold. Jyllands-Posten fremhævede, at klager konsekvent var anonymiseret med forbogstaver i alle tre artikler, og at kilderne (politiassistent og anklager) blev citeret loyalt.

Pressenævnet fandt, at Jyllands-Posten på tilstrækkelig vis havde gjort det klart for læseren, hvem der udtalte sig, og at de påklagede udsagn fremstod som kildernes subjektive vurderinger. Selvom udsagnene indeholdt en stillingtagen til skyldsspørgsmålet, var klager kun omtalt med sine forbogstaver, og det fremgik af artiklen, at han var under tiltale. Nævnet bemærkede, at det i den trykte avis fremgik af de øvrige artikler, at klager nægtede sig skyldig. I netavisen var der links til disse artikler, hvoraf én var bag en betalingsmur. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis klagers stillingtagen til skyldsspørgsmålet også havde fremgået direkte af den påklagede artikel i netavisen, da den ikke på samme måde som i den trykte avis var bragt i umiddelbar sammenhæng med den øvrige omtale. Dog fandt nævnet, efter en samlet vurdering og med henvisning til klagers anonymisering, ikke grundlag for at udtale kritik af brugen af de nævnte citater.