Ulovlig afskedigelse af plejehjemsassistent i fleksjob udgjorde forskelsbehandling pga. handicap

Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen af klager var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Sagen omhandlede en plejehjemsassistent i fleksjob, der blev afskediget på grund af budgettilpasning.

Klager havde i 2008 fået to blodpropper i hjernen, hvilket medførte hukommelses- og koncentrationsbesvær samt behov for skånehensyn, herunder nedsat arbejdstid og kendte arbejdsopgaver. Fra 2009 var klager ansat i et fleksjob med administrative funktioner, som senere blev ændret til praktiske plejeopgaver, kørsel og aktiviteter.

Nævnet vurderede, at klager på afskedigelsestidspunktet i marts 2016 havde et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. De faktiske omstændigheder, herunder indklagedes begrundelse for afskedigelsen baseret på klagers funktionsnedsættelser, gav anledning til at formode forskelsbehandling.

Det påhvilede derfor indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, og at tilpasningsforpligtelsen efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a var opfyldt. Nævnet fandt, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap. Indklagede havde ikke dokumenteret, at klager på opsigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, og havde heller ikke dokumenteret, at yderligere tilpasninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde.

Klager fik medhold i klagen, og der blev tilkendt en godtgørelse på 450.000 kr. svarende til cirka tolv måneders løn, fastsat med vægt på ansættelsesperiodens længde og sagens omstændigheder, i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.