Pressenævnet: Jyllands-Posten ikke i strid med god presseskik i [Virksomheden]-sag

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over Jyllands-Postens dækning af [Virksomheden]-sagen, specifikt overskriften "Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om" og en tekstboks på avisens temaside, der påstod "JP afslører, hvordan miljøselskabet [Virksomheden] i årevis har lavet kreativ bogføring og kostet pensionskassen PKA et tab på over 800 mio. kr.". Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, og anmodede om genmæle.

Vurdering af god presseskik

Pressenævnet bemærkede indledningsvist, at det ikke kan tage stilling til regnskabstekniske spørgsmål. Nævnet vurderede klagen i henhold til de vejledende regler for god presseskik, som foreskriver, at medier skal bringe korrekt og hurtig information, og at overskrifter skal have dækning i artiklen.

Vedrørende overskriften "Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om" fandt Pressenævnet, at den fremstod som Jyllands-Postens subjektive vurdering af forholdene i [Virksomheden] i sommeren 2014. Da årsrapporten for 2013 for [Virksomhedens underafdeling 1] viste usikkerhed om virksomhedens fortsatte drift, og Retten i Lyngby i en dom af 7. marts 2018 fandt, at virksomheden var konkurstruet, udtalte nævnet ikke kritik af Jyllands-Posten for at bruge udtrykket "kollapset".

For så vidt angår tekstboksen på temasiden, der omtalte "kreativ bogføring" og et tab på over 800 mio. kr. for PKA, behandlede Pressenævnet klagen, da Jyllands-Posten ikke havde gjort indsigelse mod klagefristen, som er 12 uger efter offentliggørelsen jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 2. Nævnet afviste dog at foretage en helhedsvurdering af Jyllands-Postens samlede dækning af sagen over fire år, da der ikke tidligere var klaget. Kun artikler offentliggjort inden for klagefristen indgik i vurderingen.

Pressenævnet fandt, at udtrykket "kreativ bogføring" var Jyllands-Postens vurdering af de konstaterede fejl i regnskaberne for [Virksomhedens underafdeling 1]. Disse fejl omfattede væsentlige uregelmæssigheder vedrørende indregningskriterier og indtægtsføring i årene 2008-2012. Nævnet fandt, at denne vurdering havde grundlag i de faktiske forhold og dækning i den påklagede artikel.

Vedrørende påstanden om, at PKA havde lidt et tab på over 800 mio. kr., lagde Pressenævnet til grund, at Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale (PKA) i sin årsrapport for 2014 oplyste om en nedskrivning på [Virksomheden]. Desuden bekræftede vidneforklaringer under retssagen ved Retten i Lyngby, at PKA havde tabt omkring 1 mia. kr., og at det samlede tab, inklusive banker og Deloitte, var ca. 2,5 mia. kr. Nævnet fandt, at udsagnet havde støtte i de faktiske forhold og dækning i tidligere artikler, hvor PKA selv oplyste om nedskrivningen. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af Jyllands-Posten for at offentliggøre udsagnet.

Afslag på genmæle

Klageren anmodede om genmæle for overskriften "Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om", idet han mente, at [Virksomheden] ikke var kollapset. Pressenævnet afviste anmodningen, da det fandt, at udsagnet var en vurdering og ikke en faktisk oplysning, og at det havde dækning i de faktiske forhold. Ifølge Medieansvarsloven § 36, stk. 1 skal genmæle kun tages til følge for oplysninger af faktisk karakter, medmindre rigtigheden er utvivlsom.