Ekstra Bladet ikke kritiseret for artikel om drabssag trods ukorrekte oplysninger

En klager indgav en klage til Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet med titlen ”Min søster slog vores mor ihjel: Jeg tilgiver hende aldrig”. Klagen omhandlede påstande om ukorrekte oplysninger, manglende forelæggelse af kommentarer før offentliggørelse samt uautoriseret brug af billeder.

Pressenævnet behandlede sagen under hensyntagen til principperne om god presseskik, som medierne skal overholde i henhold til Medieansvarsloven.

Korrekt information og forelæggelse

Klageren anførte, at artiklen indeholdt faktuelt forkerte oplysninger, herunder at hun alene havde slået en person ihjel, at hun og en meddømt person i forening førte kniven ved det første stik, og at trusler mod stedfaren blev fremsat under et besøg. Pressenævnet fandt, at oplysningerne var potentielt skadelige og derfor burde have været forelagt klageren. Dog udtalte nævnet ikke kritik af Ekstra Bladet for manglende forelæggelse, da oplysningerne stammede fra Vestre Landsrets domme af 28. januar 2016 og 22. august 2018, som mediet ikke havde grund til at betvivle rigtigheden af. Selvom nævnet fandt, at visse detaljer om knivstikket og truslernes fremsættelsessted ikke var fuldstændig korrekt gengivet fra dommene, ansås disse unøjagtigheder ikke for at have væsentlig betydning i sammenhængen, og der blev derfor ikke udtalt kritik.

Klageren klagede også over, at artiklen fejlagtigt fremstillede hende som kæreste med den meddømte person. Pressenævnet bemærkede, at Vestre Landsrets dom af 28. januar 2016 indeholdt modstridende forklaringer fra de to parter om deres forhold, og fandt derfor, at Ekstra Bladets oplysning ikke var uden faktisk grundlag. Der blev ikke udtalt kritik på dette punkt.

Privatlivets fred

Klageren protesterede mod brugen af fire billeder af hende i artiklen, herunder to babybilleder, uden hendes samtykke. Pressenævnet vurderede, at der var samfundsmæssig interesse i at omtale de familiemæssige følger af en drabssag, hvor en 15-årig blev dømt. Nævnet lagde vægt på, at klageren, som følge af den massive mediedækning af drabssagen, måtte betragtes som en offentligt kendt person. De to billeder af klageren i teenagealderen var allerede bredt tilgængelige og anvendt i andre medier. For så vidt angår de to småbørnsbilleder, som klagerens tvillingesøster havde stillet til rådighed, fandt nævnet, at billederne ikke tjente til identifikation af klageren på en krænkende måde, og at artiklen ikke ville have mistet sit journalistiske indhold, hvis ansigtet var sløret. Pressenævnet udtalte samlet set ikke kritik af Ekstra Bladet for at have bragt billederne.