Pressenævnet: Ingen kritik af JydskeVestkysten i sag om omtale af voldsepisode

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over JydskeVestkystens forsideoverskrift "Mand udgav sig for at være fra avis" samt artiklerne "Falsk pressefotograf blev voldelig", "Ekstra Bladet: Vi havde ingen folk i Løgumkloster" og "Voldsanmeldelse munder ud i mod-anmeldelse", bragt i juli 2018. Klageren mente, at avisen havde bragt ukorrekte oplysninger i forbindelse med omtalen af en episode, der førte til en politianmeldelse af ham, og klagede desuden over avisens afvisning af hans anmodning om at slette artiklerne online.

JydskeVestkysten forklarede, at de indledningsvis omtalte episoden anonymt, da mandens identitet var ukendt. Efterfølgende trådte klageren selv frem og fik mulighed for at give sin version af historien i en ny artikel. Avisen afviste at have fejlciteret kilder og fastholdt, at omtalen var i offentlighedens interesse og fulgte normale fremgangsmåder for omtale af mulige kriminelle forhold. De afviste også sletning af artiklerne, da de mente, at disse gav et retvisende billede af forløbet og ikke indeholdt faktuelle fejl.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for den indledende anonyme omtale af episoden og politianmeldelsen. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke kunne identificeres i de første artikler, og at han selv valgte at stå frem for at give sin version af sagen. Pressenævnet henviste til, at de vejledende regler for god presseskik punkt C.7 foreskriver varsomhed med meddelelser om politianmeldelser mod navngivne personer, medmindre der er klar almen interesse eller den anmeldte selv fremdrager forholdet. Desuden fremgår det af de vejledende regler for god presseskik punkt A.1, A.3 og A.4, at oplysninger, der kan virke krænkende, skal efterprøves i særlig grad, og at angreb og svar bør bringes i sammenhæng. Da klageren selv henvendte sig og fik mulighed for at udtale sig, fandt nævnet ikke anledning til kritik.

Vurdering af sletningsanmodning

Klageren anmodede om sletning af onlineartiklerne på grund af negative konsekvenser som trusler, indbrud, navneændring og flytning. Pressenævnet bemærkede, at de vejledende regler for god presseskik punkt B.8 giver mulighed for at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, hvis det skønnes rimeligt. Nævnet understregede dog, at denne regel som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om særligt belastende oplysninger. I den konkrete sag fandt Pressenævnet, at da klageren frivilligt udtalte sig til JydskeVestkysten og kun blev identificeret med sit tidligere navn i den artikel, hvor han selv kom til orde, var der ikke grundlag for at kritisere avisen for at afvise anmodningen om sletning.