Pressenævnet: Ekstra Bladet ikke skyldig i brud på god presseskik ved omtale af godsejer

Pressenævnet har behandlet en klage fra en godsejer over Ekstra Bladets artikler, der omtalte ham som en "berygtet momsfusker" og indeholdt en række beskyldninger om hans involvering i diverse retssager. Klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, og anmodede om genmæle.

Pressenævnets opgave er at afgøre sager om overtrædelse af god presseskik og spørgsmål om genmæle, jf. Medieansvarsloven § 43. Spørgsmål om ærekrænkelser hører under domstolene.

Vurdering af god presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at medier skal bringe korrekt og hurtig information, kontrollere oplysninger og sikre, at overskrifter har dækning i artiklen, jf. Medieansvarsloven § 34. Berigtigelse af fejl af betydning skal ske proaktivt.

Pressenævnet fandt, at betegnelser som "momsfusker" og "berygtet" samt udsagnet om at være "dømt i et hav af sager" var Ekstra Bladets subjektive vurderinger. Disse vurderinger havde tilstrækkeligt grundlag i de faktiske forhold, herunder Højesterets dom af 11. maj 2010, der fastslog tilsidesættelse af momslovgivningen, og klagerens involvering i flere retssager. Der blev derfor ikke udtalt kritik.

Vedrørende omtalen af ulovligt videresalg af kopivarer, herunder Alfi-termokander og Global-knive, fandt nævnet, at det var korrekt beskrevet, at klageren var dømt for overtrædelse af markedsføringsloven og ophavsretsloven. Mindre unøjagtigheder i artiklen om Global-knivene (vederlag frem for bøde, Østre Landsret frem for Vestre Landsret) blev ikke anset for væsentlige, og Ekstra Bladet havde efterfølgende berigtiget disse. Der blev ikke udtalt kritik.

Angående "utallige personaleretlige konflikter" og tabte sager, fandt nævnet, at selvom klageren ikke personligt var part i alle sagerne, var han medejer og involveret, hvilket gav tilstrækkeligt grundlag for udsagnene. Der blev ikke udtalt kritik.

Pressenævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladets gengivelse af citater fra en politiker, da det tydeligt fremgik, hvem kilden var, og at udtalelserne var subjektive vurderinger.

Omtalen af bryllupssagen, hvor et brudepar fik erstatning, blev fundet korrekt, da klageren var medejer og direktør for det selskab, der drev hotellet, og beskrivelsen af manglerne var baseret på rettens afgørelse. Ligeledes blev omtalen af sagen om manglende betaling for affaldshåndtering fundet korrekt.

I skattesagen vedrørende overførsel af midler til et rumænsk selskab, hvor klagerens selskabs indkomst blev forhøjet, fandt nævnet, at selvom artiklen fejlagtigt kunne give indtryk af, at dommen vedrørte klageren personligt, var han direktør og medejer af selskabet. Den ukorrekte oplysning om, at selskabet skulle betale 2 mio. kr. i skat, blev ikke anset for væsentlig, da Ekstra Bladet havde berigtiget dette. Der blev ikke udtalt kritik.

Vurdering af genmæle

En anmodning om genmæle skal tages til følge, hvis oplysninger af faktisk karakter er egnet til at påføre skade af betydning, medmindre rigtigheden er utvivlsom, jf. Medieansvarsloven § 36, stk. 1. Pressenævnet afviste klagerens anmodning om genmæle, da de påklagede udsagn enten var subjektive vurderinger, hvis rigtighed var utvivlsom, eller hvor eventuelle unøjagtigheder ikke var tilstrækkeligt væsentlige til at påføre skade af betydning, især da Ekstra Bladet havde foretaget berigtigelser.