Afgørelse om afvisning af klage grundet behov for bevisførelse ved domstolene

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af race, idet en afgørelse kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket nævnet ikke kan facilitere. Klagen angår en episode, hvor klageren blev afvist ved indgangen til en pub.

Klageren, en dansk statsborger med mørk hudfarve, hævder at være blevet nægtet adgang til pubben den 30. september 2018 på grund af sin hudfarve. Hun oplyser, at hun ikke fik en forklaring på afvisningen, og at hun observerede andre med hvid hudfarve blive lukket ind både før og efter hendes afvisning.

Indklagede afviser påstanden om racediskrimination og forklarer, at pubben var fyldt på grund af kapacitetsbegrænsninger og store koncerter i byen den pågældende weekend. Indklagede bestrider klagerens observationer om, at andre blev lukket ind, og at hun ikke fik en forklaring.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race i henhold til Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling. Loven fastslår, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, herunder hudfarve Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1. Hvis en person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er tilsidesat Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7.

På grund af den store uklarhed omkring hændelsesforløbet, som kræver mundtlig bevisførelse, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen. Nævnets kompetence til at afvise sager, der kræver omfattende bevisførelse, er fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, og nævnets generelle kompetence er beskrevet i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.