Ulovlig forskelsbehandling pga. graviditet ved manglende forlængelse af arbejdstidsaftale

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at en dyrlæge blev udsat for mindre gunstig behandling i strid med Ligebehandlingsloven § 9, da hun ikke fik tilbudt en forlængelse af sin aftale om forhøjet ugentligt timetal, efter at hun havde fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær efter barselsloven. Klagerens oprindelige ansættelse var på 21,5 timer ugentligt, som midlertidigt blev forhøjet til 29-30 timer i perioden fra 1. oktober 2017 til 31. marts 2018.

Sagens omstændigheder

I november 2017 oplyste klager, at hun var gravid. Omkring årsskiftet 2017/2018 blev hendes timetal yderligere forhøjet til 30 timer ugentligt. Den 28. januar 2018 meddelte indklagede, at klager fra 1. april 2018 ville overgå til 22 timer ugentligt. Samme dag, den 4. februar 2018, annoncerede indklagede efter en barselsvikar, der skulle arbejde en dag ugentligt fra 1. april 2018 og 30 timer ugentligt under klagerens barselsorlov. Nævnet lagde til grund, at indklagede ønskede at ansætte en anden dyrlæge til at dække klinikkens behov for 30 timers dyrlægearbejde ugentligt fra 1. april 2018, frem for at tilbyde klager en forlængelse af hendes aftale.

Nævnets vurdering

Nævnet vurderede, at indklagede udsatte klager for mindre gunstig behandling i lovens forstand, da klager var gravid på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling. Det påhvilede derfor arbejdsgiveren at godtgøre, at den mindre gunstige behandling ikke var begrundet i graviditeten, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Indklagede har ikke løftet denne bevisbyrde, og oplysninger om klinikkens økonomiske forhold, herunder at stillingsopslaget senere blev trukket tilbage, kunne ikke ændre vurderingen af lovligheden på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.

Godtgørelse

Klager fik medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. i henhold til Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2. Nævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsen taget skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af hændelsen. Nævnet lagde vægt på, at klager under alle omstændigheder ikke ville have kunnet opnå fortsat ansættelse med den forhøjede ugentlige arbejdstid efter den 31. marts 2018, primært på grund af klinikkens økonomiske forhold, som førte til tilbagekaldelse af stillingsopslaget. Sagen blev behandlet i henhold til reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9, stk. 1, og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12.