Fastholdelse af påbud om kontrolanordninger på svejseudsugninger

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets påbud om at etablere kontrolanordninger på virksomhedens svejseudsugninger. Baggrunden for påbuddet var, at virksomheden svejser rustfrit stål, hvilket udvikler sundhedsskadelig svejserøg, og de seks eksisterende udsugningsanlæg manglede kontrolanordninger.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på, at arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 42, stk. 1. Når sundhedsskadelige luftarter eller røg udvikles, skal der etableres procesudsugning, der fjerner forureningen ved kilden, jf. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 35, stk. 1. Disse ventilationsanlæg skal desuden være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion, som fastsat i Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 35, stk. 11. Arbejdstilsynet har ret til at afgive påbud i henhold til Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

Virksomhedens indsigelser og nævnets bemærkninger

Virksomheden argumenterede for, at udsugningerne var tilstrækkelige, ikke kunne påføres kontrolanordninger, og at en stor udgift ville være unødvendig. De fremhævede, at anlæggene har intern motor med konstant styrke, og at en funktionsfejl kun ville skyldes strømsvigt eller sprunget sikring, hvilket kunne afhjælpes med en pære, der slukker. Virksomheden mente desuden, at sugetrykket kunne høres og mærkes.

Arbejdsmiljøklagenævnet bemærkede, at kravet om kontrolanordning gælder uanset anlæggets motortype. Systemet skal selv give varsel om utilstrækkelig funktion, uden at medarbejderne selv skal opdage problemet. En pæreløsning er utilstrækkelig, da den ikke kontrollerer trykfald forårsaget af tilstopning eller lignende. Nævnet henviste også til Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning § 3 og Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning § 4 samt tilhørende bilag, der omhandler anvendelse af signalgivning, når fare ikke kan imødegås tilstrækkeligt effektivt ved tekniske foranstaltninger.