Afgørelse om dresscode: Forskelsbehandling på grund af køn ikke fundet

Ligebehandlingsnævnet behandlede en klage vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en virksomheds dresscode. Klageren mente, at virksomhedens krav til påklædning diskriminerede mandlige ansatte, da de skulle bære lukkede sko og lange bukser, mens kvindelige ansatte måtte vise ben og fødder.

Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, som omhandler nævnets kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling.

Virksomhedens begrundelse og nævnets vurdering

Virksomheden begrundede sin dresscode med et behov for en professionel fremtoning over for nationale og internationale kunder og samarbejdspartnere, især efter en fusion og ændret ejerstruktur. De fremhævede, at medarbejdere i det åbne kontorlandskab var synlige for besøgende, og at der var kulturelle forskelle i opfattelsen af professionel påklædning. Virksomheden påpegede, at det er en almindelig norm, at mænd og kvinder klæder sig forskelligt, og at der derfor kan stilles forskellige krav.

Nævnet vurderede, at de generelle retningslinjer for professionel og formel påklædning for både mandlige og kvindelige medarbejdere, samt den konkrete håndhævelse, ikke var i strid med Ligebehandlingsloven § 4, som forbyder forskelsbehandling. Det blev også bemærket, at loven i Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1 fastslår, at arbejdsgivere skal behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvilkår. På baggrund af virksomhedens saglige begrundelse og den konkrete håndhævelse fandt Ligebehandlingsnævnet, at virksomheden ikke havde handlet i strid med ligebehandlingsloven, og klageren fik derfor ikke medhold.