Afslag på offererstatning pga. manglende medvirken til sagens opklaring
Dato
28. juli 2020
Myndighed
Erstatningsnævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20181024925
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
En ansøger søgte erstatning efter at have pådraget sig forsvarsskader på hænderne som følge af knivstik under et masseslagsmål. Nævnet meddelte afslag på ansøgningen i henhold til Offererstatningsloven § 10, da ansøgeren ikke i tilstrækkeligt omfang havde medvirket til politiets opklaring af sagen.
Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke havde ønsket at udtale sig til politiet vedrørende sin egen tilskadekomst. Selvom ansøgeren selv havde været sigtet i sagen i en periode, fandt nævnet ikke, at dette fritog ansøgeren fra at medvirke til opklaringen af den del af sagen, der vedrørte dennes egne skader.
Lignende afgørelser