Afslag på børnesammenføring: Manglende tilknytning og integrationsmulighed

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en mindreårig tyrkisk statsborger. Afgørelsen var baseret på, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for familiesammenføring og vellykket integration i Danmark.

Vurdering af vellykket integration

Nævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2, da han ikke havde tilstrækkelig tilknytning til Danmark til at sikre en vellykket integration, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 16. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren:

• Var 12 år på ansøgningstidspunktet i november 2017.
• Var født og havde boet hele sit liv i Tyrkiet sammen med sin moder.
• Havde syv års skolegang i Tyrkiet og talte tyrkisk og kurdisk.
• Havde et familienetværk i Tyrkiet.
• Ikke havde besøgt Danmark forud for sin indrejse i oktober 2017 og aldrig havde haft opholdstilladelse her.

Det blev vurderet, at ansøgerens faders tilknytning til Danmark ikke kunne opveje ansøgerens begrænsede tilknytning. Nævnet fandt desuden, at der ikke forelå ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der talte for at give opholdstilladelse. Det indgik i vurderingen, at det var forældrenes eget valg, at ansøgeren skulle bo hos sin moder i Tyrkiet, mens faderen tog ophold i Danmark.

Internationale forpligtelser

Udlændingenævnet vurderede, at afslaget på opholdstilladelse ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Nævnet lagde vægt på, at FN’s børnekonventions artikel 3 ikke giver en videre adgang til familiesammenføring end den, der følger af EMRK artikel 8.

EU-retlige aspekter

Ansøgeren havde ikke opnået rettigheder i medfør af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 som familiemedlem til en tyrkisk arbejdstager, da han aldrig havde haft opholdstilladelse i Danmark. Nævnet fandt endvidere, at ansøgningen om opholdstilladelse under henvisning til stand still klausulen i Associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet ikke kunne imødekommes. Selvom EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, blev anført, fandt nævnet, at sikringen af en vellykket integration af tredjelandsstatsborgere i Danmark kunne udgøre et tvingende alment hensyn, og at ændringen af Udlændingelovens § 9, stk. 16, havde til formål at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten. Derfor kunne hverken EU-Domstolens afgørelser i Dogan eller Genc-sagerne eller Associeringsaftalen føre til, at ansøgeren skulle meddeles opholdstilladelse.