Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en kvindelig statsborger fra Irak, der efter et endeligt afslag på asyl blev pålagt at forlade Danmark. Da hun ikke efterkom sin udrejsefrist og ikke medvirkede til sin udrejse, iværksatte myndighederne motivationsfremmende foranstaltninger.
Flygtningenævnet traf i november 2016 afgørelse om, at ansøgeren ikke kunne opnå asyl, hvorefter hun blev pålagt en udrejsefrist. Da ansøgeren forblev i landet uden at medvirke til sin udrejse, traf Udlændingestyrelsen i august 2017 afgørelse om, at hun fremover skulle opholde sig på Udrejsecenter Kærshovedgård. I forbindelse med denne flytning blev det ligeledes besluttet at indstille udbetalingen af hendes kontante ydelser.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om der forelå tilstrækkeligt grundlag for at fratage ansøgeren hendes økonomiske ydelser som følge af hendes adfærd i forbindelse med udrejseforpligtelsen.
Ansøgerens repræsentant gjorde gældende, at fratagelsen af de kontante ydelser ville have alvorlige konsekvenser for ansøgerens privatliv og familieliv:
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Ansøger | Fratagelsen af ydelser krænker retten til familieliv og muligheden for at se barn og ægtefælle. |
| Myndigheder | Fratagelsen er en lovhjemlet konsekvens af manglende medvirken til udrejse for personer uden opholdstilladelse. |
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om fratagelse af kontante ydelser til den irakiske statsborger.
Nævnet fandt, at betingelserne for fratagelse af ydelser i medfør af Udlændingeloven § 42 a, stk. 12, nr. 2 var opfyldt. Grundlaget for afgørelsen var ansøgerens manglende medvirken til udrejse efter Flygtningenævnets afgørelse i november 2016.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende:
For så vidt angår argumenterne om begrænsningen i samværet med ægtefælle og barn, udtalte nævnet, at dette ikke kunne føre til et andet resultat. Eftersom ansøgeren har været pålagt at udrejse og ikke har medvirket hertil, må de økonomiske og praktiske konsekvenser af at bo på et udrejsecenter uden kontante ydelser bæres af ansøgeren selv.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.


Lovforslaget har til formål at samle og systematisere reglerne for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark i en ny, selvstændig lov: hjemrejseloven. Loven skal understøtte Hjemrejsestyrelsens opgaver og regulere en udlændings forhold fra tidspunktet for en endelig afgørelse om, at vedkommende ikke har ret til ophold, og frem til udrejsen er gennemført. Lovforslaget indeholder en række nye initiativer og samler eksisterende regler fra bl.a. udlændingeloven.
Lovens udgangspunkt er, at en udlænding uden lovligt ophold har (§ 1). Hjemrejsestyrelsen får ansvaret for at kontrollere og bistå med udrejsen, mens politiet yder bistand, når magtanvendelse er nødvendig.
Regeringen lancerer en udvisningsreform, som strammer udvisningsreglerne og grebet om udlændinge uden lovligt ophold.
Som følge af den ustabile situation i Iran har Flygtningenævnet valgt at suspendere sagsbehandlingen for iranske asylansøgere og udsætte deres udrejsefrister.
En central del af loven er pligten til at medvirke til egen udrejse (§ 3). Dette indebærer at medvirke til at fastlægge sin identitet, skaffe rejsedokumenter og deltage i samtaler med myndighederne. Hjemrejsestyrelsen træffer en formel afgørelse om, hvorvidt en udlænding medvirker. Denne afgørelse har betydning for adgangen til ydelser som f.eks. hjemrejsestøtte. En udlænding, der i første omgang ikke medvirker, kan senere få en afgørelse om medvirken, hvis vedkommende aktivt samarbejder over en periode.
Der indføres en obligatorisk digital kommunikationsløsning for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 4). Meddelelser sendt via denne løsning anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren. Dette skal effektivisere kommunikationen og forkyndelsen af afgørelser. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler for fritagelse fra ordningen.
Hjemrejsestyrelsen kan udarbejde en hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 5). Kontrakten, der så vidt muligt indgås i enighed, har til formål at forberede udrejsen og fastlægger udlændingens rettigheder og pligter. Den kan omfatte:
Reglerne for økonomisk støtte til hjemrejse samles (§ 7-8). En udlænding skal som udgangspunkt selv betale for sin udrejse, men staten kan afholde udgifterne, hvis udlændingen ikke har midler. Adgangen til hjemrejsestøtte er betinget af, at udlændingen medvirker til sin udrejse. Hvis en udlænding først medvirker efter en periode med manglende samarbejde, kan der kun ydes reduceret hjemrejsestøtte. Der indføres også en supplerende kontant støtte til asylansøgere, der hurtigt accepterer et afslag fra Udlændingestyrelsen og frafalder klage til Flygtningenævnet.
Loven fastsætter pligter for beboere på indkvarteringssteder. Udlændinge over 18 år skal medvirke til nødvendige opgaver i driften af stedet (§ 9). Der skal desuden fastsættes en husorden for hvert indkvarteringssted, som regulerer adfærd, brug af fællesarealer og konsekvenser ved overtrædelse (§ 10).
For at sikre udlændinges tilstedeværelse og medvirken indføres en række kontrolforanstaltninger:
Loven samler og præciserer reglerne for frihedsberøvelse:
Loven træder i kraft den 1. juni 2021, dog med mulighed for senere ikrafttræden af visse bestemmelser (§ 24). Lovforslaget medfører omfattende ændringer i bl.a. udlændingeloven, repatrieringsloven og straffeloven for at flytte relevante bestemmelser og tilpasse lovgivningen til den nye hjemrejse-struktur (§ 25-30).
Dette lovforslag har to hovedformål. For det første gennemfører det en politisk aftale om initiativer, der skal beskytte...
Læs mere
Sagen omhandler en nordisk statsborger, der i juli 2012 indrejste i Danmark fra Norge sammen med sine tre mindreårige bø...
Læs mere
Prøvelse af udvisning af skizofren dømt for dobbeltdrab: Højesteret ophæver udvisning grundet risiko for intens lidelse (EMRK artikel 3)