Stadfæstelse af fratagelse af kontante ydelser for irakisk kvinde grundet manglende udrejsemedvirken

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om fratagelse af kontante ydelser til den irakiske statsborger.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet fandt, at betingelserne for fratagelse af ydelser i medfør af Udlændingeloven § 42 a, stk. 12, nr. 2 var opfyldt. Grundlaget for afgørelsen var ansøgerens manglende medvirken til udrejse efter Flygtningenævnets afgørelse i november 2016.

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende:

• Pligt til ophold: Ansøgeren var i august 2017 blevet pålagt opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård efter Udlændingeloven § 42 a, stk. 8. Denne del af afgørelsen kunne ikke påklages.
• Manglende lovligt ophold: Ansøgeren har ikke haft lovligt ophold i Danmark siden november 2016 og har dermed været forpligtet til at forlade landet i over et år.
• Særlige grunde: Nævnet vurderede, at der ikke forelå specifikke personlige eller familiære omstændigheder, der kunne karakteriseres som "særlige grunde" til at fravige reglen om fratagelse af ydelser.

Vurdering af familielivet

For så vidt angår argumenterne om begrænsningen i samværet med ægtefælle og barn, udtalte nævnet, at dette ikke kunne føre til et andet resultat. Eftersom ansøgeren har været pålagt at udrejse og ikke har medvirket hertil, må de økonomiske og praktiske konsekvenser af at bo på et udrejsecenter uden kontante ydelser bæres af ansøgeren selv.

En central del af loven er pligten til at medvirke til egen udrejse (§ 3). Dette indebærer at medvirke til at fastlægge sin identitet, skaffe rejsedokumenter og deltage i samtaler med myndighederne. Hjemrejsestyrelsen træffer en formel afgørelse om, hvorvidt en udlænding medvirker. Denne afgørelse har betydning for adgangen til ydelser som f.eks. hjemrejsestøtte. En udlænding, der i første omgang ikke medvirker, kan senere få en afgørelse om medvirken, hvis vedkommende aktivt samarbejder over en periode.

Digital Kommunikation

Der indføres en obligatorisk digital kommunikationsløsning for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 4). Meddelelser sendt via denne løsning anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren. Dette skal effektivisere kommunikationen og forkyndelsen af afgørelser. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler for fritagelse fra ordningen.

Hjemrejsekontrakt

Hjemrejsestyrelsen kan udarbejde en hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 5). Kontrakten, der så vidt muligt indgås i enighed, har til formål at forberede udrejsen og fastlægger udlændingens rettigheder og pligter. Den kan omfatte:

• Deltagelse i samtaler og hjemrejseforberedende aktivering/undervisning.
• Pligt til at fremskaffe rejsedokumentation.
• Muligheder for at opnå hjemrejsestøtte og bistand til planlægning af tilbagevenden.

Hjemrejsestøtte

Reglerne for økonomisk støtte til hjemrejse samles (§ 7-8). En udlænding skal som udgangspunkt selv betale for sin udrejse, men staten kan afholde udgifterne, hvis udlændingen ikke har midler. Adgangen til hjemrejsestøtte er betinget af, at udlændingen medvirker til sin udrejse. Hvis en udlænding først medvirker efter en periode med manglende samarbejde, kan der kun ydes reduceret hjemrejsestøtte. Der indføres også en supplerende kontant støtte til asylansøgere, der hurtigt accepterer et afslag fra Udlændingestyrelsen og frafalder klage til Flygtningenævnet.

Forhold på indkvarteringssteder

Loven fastsætter pligter for beboere på indkvarteringssteder. Udlændinge over 18 år skal medvirke til nødvendige opgaver i driften af stedet (§ 9). Der skal desuden fastsættes en husorden for hvert indkvarteringssted, som regulerer adfærd, brug af fællesarealer og konsekvenser ved overtrædelse (§ 10).

Kontrol og motivationsfremmende foranstaltninger

For at sikre udlændinges tilstedeværelse og medvirken indføres en række kontrolforanstaltninger:

• Sikring af tilstedeværelse (§ 11): Hjemrejsestyrelsen eller politiet kan kræve deponering af pas, pålægge ophold et bestemt sted og kræve, at udlændingen giver møde.
• Meldepligt (§ 12): Kan pålægges ved f.eks. udeblivelse fra samtaler, voldelig adfærd, manglende medvirken eller for specifikke grupper som udlændinge på tålt ophold, kriminelt udviste og personer udvist af sikkerhedsmæssige årsager.
• Opholdspligt (§ 13): Pligt til at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted. Dette gælder især for udlændinge, der ikke medvirker, er på tålt ophold, eller er udvist pga. kriminalitet eller af sikkerhedsmæssige årsager.
• Underretningspligt (§ 13): Visse grupper pålagt opholdspligt skal underrette indkvarteringsstedet, hvis de opholder sig uden for stedet om natten (kl. 23-06).

Frihedsberøvelse og tvangsindgreb

Loven samler og præciserer reglerne for frihedsberøvelse:

• Varetægtsfængsling (§ 14-15): Kan anvendes for at sikre tilstedeværelse under en straffesag, der kan føre til udvisning, ved overtrædelse af indrejseforbud, eller ved gentagne overtrædelser af melde-, opholds- eller underretningspligt.
• Administrativ frihedsberøvelse (§ 16): Kan anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning, udvisning eller udsendelse. Risiko for forsvinden er et centralt kriterium.
• Andre tvangsindgreb: Loven giver hjemmel til tvangsfremstilling for en udenlandsk repræsentation for at skaffe rejsedokumenter (§ 17) og til at tage genstande (f.eks. mobiltelefoner) i bevaring for at fastslå identitet (§ 18).

Tilsyn, kompetence og straf

• Tilsyn (§ 19): Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med tvangsmæssige udsendelser.
• Kompetence og klage (§ 21-22): Hjemrejsestyrelsen er den primære kompetente myndighed, men politiet og indkvarteringsoperatører har også beføjelser. Visse afgørelser, f.eks. om medvirken og hjemrejsekontrakter, kan ikke påklages.
• Straf (§ 23): Der fastsættes strafferammer for overtrædelse af lovens pligter. For eksempel straffes overtrædelse af medvirkenspligt, meldepligt (mindre alvorlige tilfælde) og opholdspligt (mindre alvorlige tilfælde) med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Overtrædelse af skærpet melde-, opholds- og underretningspligt for særlige grupper straffes med fængsel indtil 2 år.

Ikrafttrædelse og konsekvensændringer

Loven træder i kraft den 1. juni 2021, dog med mulighed for senere ikrafttræden af visse bestemmelser (§ 24). Lovforslaget medfører omfattende ændringer i bl.a. udlændingeloven, repatrieringsloven og straffeloven for at flytte relevante bestemmelser og tilpasse lovgivningen til den nye hjemrejse-struktur (§ 25-30).

Andre høringer