Afvisning af ansøgning om ægtefællesammenføring indgivet under ulovligt ophold

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise en ansøgning om opholdstilladelse fra en irakisk statsborger, der søgte ægtefællesammenføring. Ansøgeren havde tidligere fået endeligt afslag på asyl i november 2016 og havde indgivet ansøgningen om familiesammenføring i marts 2017, mens vedkommende var under ulovligt ophold i Danmark, da udrejsefristen var på 7 dage.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke burde kunne indgive og få behandlet sin ansøgning i Danmark i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 21. Nævnet lagde vægt på, at ansøgningen var indgivet under ulovligt ophold.

Internationale forpligtelser og proportionalitet

Udlændingenævnet vurderede, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, ikke tilsagde, at ansøgningen skulle tillades indgivet i Danmark. Der forelå ingen oplysninger om personlige eller helbredsmæssige forhold, der kunne ændre dette. Nævnet bemærkede, at EMRK artikel 8 ikke giver en ubetinget ret til familiesammenføring eller ret til at vælge bopælsland.

Det blev ikke anset for uproportionalt at henvise ansøgeren til at indgive ansøgningen fra hjemlandet, selvom ansøgerens ægtefælle og fællesbarn havde opholdstilladelse i Danmark, og ansøgeren havde opholdt sig i Danmark siden september 2014. Dette skyldtes, at ansøgeren aldrig havde haft et lovligt opholdsgrundlag, men kun processuelt ophold under asylsagen og efterfølgende som afvist asylansøger. Det forhold, at barnet var født i Danmark, ændrede heller ikke vurderingen.

Nævnet henviste til, at ansøgeren indgik ægteskab i Irak i juni 2014, indrejste på et Schengenvisum kort tid efter, og valgte at søge asyl i stedet for familiesammenføring. Ansøgeren fik barn 1,5 år efter indrejse uden at have opnået opholdsgrundlag. På den baggrund kunne ansøgeren og ægtefællen ikke have haft en berettiget forventning om, at en senere ansøgning om familiesammenføring kunne indgives i Danmark.

Barnets tilknytning

Selvom det indgik i grundlaget, at parrets fællesbarn ville lide under ansøgerens fravær, fandt Udlændingenævnet ikke, at dette kunne føre til et andet udfald. Barnet fandtes ikke at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, da børn normalt først anses for at have opnået dette efter seks til syv års fast lovligt ophold med skole-/institutionsgang.