Afgørelse om afskedigelse af fængselsbetjent-elev: Ikke forskelsbehandling pga. etnisk oprindelse

Klageren påstod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med sin afskedigelse som elev under uddannelse til fængselsbetjent. Ligebehandlingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde handlet i strid med lovgivningen.

Sagens baggrund og påstand

Klageren, der stammer fra Østeuropa, blev afskediget fra sin prøveansættelse som fængselsbetjent, primært begrundet i utilstrækkelige danskkundskaber og adfærd, der blev vurderet som overrumplende. Klageren mente, at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, især da han havde bestået tidligere sprogvurderinger og deltog i frivillig danskundervisning. Han hævdede, at hans sproglige niveau ikke var så dårligt, som indklagede påstod, og at han ikke fik en reel chance for at forbedre sig. Indklagede fastholdt, at afskedigelsen var baseret på en samlet vurdering af klagerens egnethed, herunder sproglige og adfærdsmæssige mangler, som var afgørende for rollen som fængselsbetjent.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Loven omfatter også uddannelsesvirksomhed, hvilket nævnet vurderede, at indklagede driver. Nævnet definerer forskelsbehandling som direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3.

Klageren påviste ikke faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte forskelsbehandling, da afskedigelsen ikke skete på grund af hans etniske oprindelse, men på grund af danskkundskaber. Derimod påviste klageren faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode indirekte forskelsbehandling, hvilket flyttede bevisbyrden til indklagede, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnet vurderede, at de sprogkrav, indklagede stiller til fængselsbetjente, er sagligt begrundet. Dette skyldes:

• Sikkerhedsmæssige hensyn i Kriminalforsorgens institutioner.
• Behovet for korrekt gengivelse af magtanvendelsesepisoder og disciplinære sager for at sikre indsattes og medarbejderes retssikkerhed.
• Vigtigheden af sproglige og adfærdsmæssige færdigheder i relationsarbejdet med indsatte.

Indklagede forsøgte at afhjælpe sproglige vanskeligheder med specialundervisning, når det blev vurderet tilstrækkeligt. Nævnet konkluderede, at kravet om sprogkundskaber som et moment i bedømmelsen af klagerens fortsatte uddannelsesforløb var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.