Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en familie fra Albanien bestående af to forældre og deres to fællesbørn, der indrejste i Danmark i juni 2012. Familien søgte oprindeligt om asyl, hvilket de fik afslag på i juli 2012, hvorefter de løbende har søgt om forskellige former for opholdstilladelser og genoptagelse af deres sager.
Familien har gennem en årrække forsøgt at opnå lovligt ophold i Danmark gennem flere administrative spor:
I januar 2016 ansøgte familien om opholdstilladelse under henvisning til særlige grunde, jf. Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Ansøgningen var primært baseret på:
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.
Udlændingenævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende forhold:
Nævnet vurderede, at afslaget ikke stred mod Danmarks internationale forpligtelser:
| Konvention | Vurdering |
|---|---|
| EMRK artikel 8 | Giver ikke familien ret til selv at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. Da hele familien kan rejse sammen, sker der ikke en opsplitning. |
| FN’s Børnekonvention | Forældrene har det primære ansvar for barnets tarv. Da der ikke var dokumentation for, at familien ikke kunne leve sammen i Albanien, var der ikke grundlag for ophold i Danmark. |
Nævnet afviste desuden at inddrage asylrelevante grunde (frygt for blodhævn) i denne sag, da disse forhold allerede var endeligt afgjort i forbindelse med asylansøgningen i 2012.
FlygtningenævnetFlygtningenævnet har efter kritik fra FN omstødt sin afgørelse og givet opholdstilladelse til en indisk kvinde, der frygtede æresrelateret vold.
FlygtningenævnetUdlændingenævnet har afgjort, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus som udgangspunkt først kan opnå familiesammenføring efter ét år.
FN’s Kvindekomité støtter Flygtningenævnets afgørelse om at inddrage opholdstilladelsen for en kvinde, der frygtede forfølgelse fra al-Shabaab i Somalia.
Dette lovforslag har til formål at ændre udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven for at styrke beskyttelsen af visse udlændinge, kodificere EU-retspraksis og implementere nye EU-forordninger vedrørende grænsekontrol.
Lovforslaget udvider anvendelsesområdet for bestemmelserne om bevarelse af opholdstilladelse ved partnervold eller dødsfald i ægteskabet. Fremover vil medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, studerende og udlandsdanskere også være omfattet af disse regler. Dette betyder, at deres opholdstilladelse kan bevares, hvis samlivet ophæves på grund af, at udlændingen selv eller udlændingens barn har været udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder negativ social kontrol, eller hvis den herboende ægtefælle eller samlever afgår ved døden. Ved vurderingen af årsagssammenhæng mellem vold og samlivsophævelse vil der gælde en formodning herfor, når volden er godtgjort. Der indføres et krav om selvforsørgelse for disse grupper 5 år efter, at opholdstilladelsen er bevaret eller meddelt på baggrund af vold eller dødsfald. Hvis samlivet genoptages efter bevarelse af opholdstilladelsen på grund af vold m.v., skal de oprindelige betingelser for opholdstilladelsen som udgangspunkt igen opfyldes, medmindre særlige grunde taler imod.
Lovforslaget undtager udlændinge, der er udsendt til udlandet af staten, samt deres familiesammenførte eller medfølgende familie, fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse ved opgivelse af bopæl eller længerevarende ophold uden for Danmark. Dette gælder, hvis udlændingen indrejser i Danmark senest 1 måned efter statsudsendelsens ophør, eller inden en eventuel udsat frist.
Der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven (§ 9, stk. 1, nr. 4), der kodificerer EU-Domstolens retspraksis (TEUF artikel 20). Dette muliggør familiesammenføring af tredjelandsfamiliemedlemmer til danske statsborgere, hvis der består et afhængighedsforhold af en sådan karakter, at den danske statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade EU's område, hvis opholdstilladelse nægtes. Denne ændring er en kodificering af gældende ret og indebærer ikke materielle ændringer.
Lovforslaget gennemfører de nødvendige ændringer i udlændingeloven for at Danmark kan tilslutte sig og implementere:
Lovforslaget indeholder en række tekniske ændringer, herunder en forenkling af udlændingelovens gebyrregler (§ 9 h). Desuden foretages konsekvensændringer i integrationsloven og danskuddannelsesloven for at inkludere den nye gruppe af udlændinge, der får opholdstilladelse efter den kodificerede TEUF artikel 20-praksis, som integrationskursister.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025, med undtagelse af bestemmelserne vedrørende EES, ETIAS, interoperabilitet og API-forordningerne, hvis ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes af udlændinge- og integrationsministeren. Der er fastsat overgangsregler for verserende sager i Udlændingenævnet vedrørende bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold eller dødsfald, således at disse sager kan behandles efter de nye, lempeligere regler.
Sagen omhandler en ansøgning om opholdstilladelse for en somalisk statsborger, født i 1999, der søgte om familiesammenfø...
Læs mereSagen omhandler en statsborger fra Kosovo, der søgte om ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle, som ligeledes...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse samt præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.)
Udlændingenævnet tillader børnesammenføring trods 15 års adskillelse fra biologisk fader
