Afslag på familiesammenføring: Utilstrækkelig tilknytning trods børns skolegang

Udlændingenævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en albansk familie, bestående af to voksne og deres to fællesbørn, efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Familien, der indrejste i Danmark i juni 2012 og søgte asyl, havde tidligere fået afslag på asyl i henhold til Udlændingeloven § 53 b, stk. 1, samt afslag på humanitær opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 b, stk. 1.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde vægt på, at familien ikke havde haft et lovligt opholdsgrundlag i Danmark siden deres indrejse i 2012 og derfor ikke kunne have en berettiget forventning om opholdstilladelse. Selvom børnene havde opnået en vis tilknytning til Danmark gennem skolegang og sprog, og forældrene gennem danskundervisning og praktik, var dette ikke tilstrækkeligt til at meddele opholdstilladelse. Dette skyldtes, at familiens ophold alene havde været processuelt, og længden heraf skyldtes egne forhold.

Udlændingenævnet henviste til sin praksis, hvorefter opholdstilladelse på baggrund af herboende børns forhold som udgangspunkt kræver seks til syv års sammenhængende, fast og lovligt ophold med opholdstilladelse i Danmark, samt at børnene vedvarende har gået i danske institutioner eller skoler.

Internationale forpligtelser

Nævnet fandt, at det ikke stred mod Danmarks internationale forpligtelser at henvise familien til hjemlandet. Klagerens henvisning til FN’s Børnekonvention (artikel 3 og 27) og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 kunne ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet understregede, at:

• Asylretlige forhold, såsom frygt for blodhævn, var behandlet i asylsagen og ikke relevante for vurderingen efter Udlændingeloven.
• EMRK artikel 8 ikke giver familier ret til at vælge land for familieliv.
• FN’s Børnekonvention ikke giver en videre ret til opholdstilladelse end EMRK artikel 8 eller en selvstændig ret til immigration.
• Der ikke kan udledes en selvstændig immigrationsret for børn til at opnå bedre levevilkår i et andet land, uanset midlertidig tilknytning.

Nævnet konkluderede, at der ikke var grundlag for at meddele opholdstilladelse til børnene på baggrund af deres tarv, og dermed heller ikke til forældrene for at undgå adskillelse.