Afgørelse om påstået forskelsbehandling og repressalier efter afskedigelse efter orlov

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en varslet stillingsændring og efterfølgende afskedigelse efter tilbagevenden fra orlov, samt påståede repressalier. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at der var sket en overtrædelse af Ligebehandlingsloven i nogen af forholdene. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

Baggrund for sagen

Klager, en pædagog ansat i en kommune siden 2012, holdt barsels-/forældreorlov fra juli 2016 til juli 2017. Ved tilbagevenden til arbejdet i september 2017 blev klager varslet en stillingsændring fra aktivitetscenteret til en stilling i blok B, der inkluderede weekendvagter. Klager afviste ændringen, da den var uforenelig med familielivet, hvorefter klager blev afskediget med tilbud om genansættelse i den nye stilling. Klager søgte senere en ledig stilling i aktivitetscenteret, men blev ikke indkaldt til samtale.

Vurdering af stillingsændring og afskedigelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Ligebehandlingsloven. Ifølge Ligebehandlingsloven § 8 a har en lønmodtager, der har holdt barsels- og forældreorlov, ret til at vende tilbage til samme eller tilsvarende arbejde med vilkår, der ikke er mindre gunstige. Desuden må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling på grund af graviditet eller orlov efter barselsreglerne, jf. Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnet vurderede, at beslutningen om stillingsændring/afskedigelse ikke blev truffet under klagers orlov, hvorfor reglen om delt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16 a fandt anvendelse. Klager skulle derfor påvise faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at fraværet efter barselsreglerne indgik i beslutningsgrundlaget. Nævnet fandt, at indklagedes beslutning om at forflytte klager var sagligt begrundet i et behov for pædagogiske kompetencer i blok B, hvor to medarbejdere var stoppet. Der blev lagt vægt på, at indklagede havde behov for en pædagog med kendskab til borgerne og arbejdsgangene, og at valget faldt på klager grundet hendes fornødne kompetencer. Derfor fandt nævnet ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at klagers fravær efter barselsreglerne indgik i beslutningsgrundlaget.

Vurdering af repressalier

Vedrørende påstanden om repressalier fastslår Ligebehandlingsloven § 15, at en lønmodtager skal tilkendes godtgørelse, hvis denne udsættes for ufordelagtig behandling, fordi der er fremsat krav om ligebehandling. Klager skulle påvise faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klagen til Ligebehandlingsnævnet havde betydning for, at hun ikke kom i betragtning til den opslåede stilling som aktivitetsmedarbejder. Nævnet fandt, at klagers ansøgning, som var én blandt 59, blev vurderet på samme vilkår som de øvrige ansøgere. Der var ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på ufordelagtig behandling som følge af klagers krav om ligebehandling.

Sagen blev behandlet i henhold til reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9, stk. 1, og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1.