Ikke ulovlig forskelsbehandling ved afslag på instruktørstilling pga. døvhed

Klagen omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af handicap, idet klager, der er døv, ikke kom i betragtning til en stilling som instruktør i et træningscenter. Ligebehandlingsnævnet fandt, at det ikke var i strid med loven, at klager fik afslag.

Klager deltog i et trænerkursus, hvor han havde to tegnsprogstolke med. Allerede efter første dag fik klager at vide, at han ikke ville kunne bruges som instruktør på grund af sin døvhed og behovet for tolk. Klager bestred dette og mente, at han kunne varetage stillingen med tolkebistand, og at hans færdigheder var tilstrækkelige. Han følte sig vurderet på sin døvhed frem for sine evner.

Indklagede beklagede misforståelsen, men fastholdt, at klagers egenfærdigheder og undervisningsegenskaber ikke var tilstrækkelige til den krævede kvalitet. De anførte desuden, at det i praksis ikke fungerede at gennemføre instruktionen med tolk, og at klager var velkommen til at tage kurset igen, når han havde forbedret sine færdigheder.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Nævnet vurderede, at indklagede driver en uddannelsesvirksomhed, der falder inden for lovens anvendelsesområde, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 2. Klager blev anset for at have et handicap i lovens forstand, da hans døvhed udgør en langvarig begrænsning, der hindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår. Klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, hvilket flyttede bevisbyrden til indklagede, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Indklagede var forpligtet til at træffe hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, medmindre det ville pålægge dem en uforholdsmæssig stor byrde, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Nævnet lagde dog til grund, at det efter cheftrænerens vurdering og stillingens karakter ikke fungerede i praksis at gennemføre instruktionen i crossfit med bistand fra tegnsprogstolk. Det blev derfor godtgjort, at klager ikke var egnet til at varetage stillingen, og klager fik derfor ikke medhold i klagen.