Pressenævnet fandt ikke grundlag for kritik af Ritzaus Bureaus navneoffentliggørelse

Pressenævnet behandlede en klage fra en kommandørkaptajn over Ritzaus Bureaus omtale af en dom, hvor han blev idømt 60 dages betinget fængsel for mandatsvig, urigtig erklæring, forsøg på bedrageri og pligtforsømmelse. Klageren mente, at hans navn uberettiget var nævnt i telegrammet, hvilket stred mod god presseskik. Klagerens advokat havde ikke begæret navneforbud under retssagen, da han forventede, at navnet ikke ville blive offentliggjort, baseret på tidligere erfaringer med den pågældende journalist fra Ritzaus Bureau. Ritzau forsvarede navngivelsen med henvisning til bureauets interne navneregler og princippet om "gyldne kæder", da klageren indtog en fremtrædende tillidspost som skibschef. Ritzau fremhævede, at de var restriktive med navngivelse, men at klagerens position som skibschef på krigsskibet "Absalon" og dermed som ansvarlig repræsentant for Forsvaret, gjorde navngivelsen berettiget. Bureauet påpegede også, at telegrammet loyalt gengav klagerens benægtelse og overvejelser om anke. Pressenævnet vurderede sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, som er fastsat under Medieansvarsloven. Disse regler understreger, at meddelelser, der krænker privatlivets fred, skal undgås, medmindre der er en klar almen interesse, og at identificering af implicerede i retssager bør udelades, hvis ingen almen interesse taler for offentliggørelse. Pressenævnet fandt, at omtalen af retssagen havde klar almen interesse. Nævnet lagde vægt på karakteren af de forhold, klageren blev dømt for, samt at de blev begået, mens han var i tjeneste i en højtstående stilling som kommandørkaptajn for skibet Absalon. Det blev også fremhævet, at telegrammet loyalt oplyste, at klageren nægtede sig skyldig og overvejede at anke dommen. På baggrund heraf udtalte Pressenævnet ikke kritik af Ritzaus Bureau for at nævne klagerens navn.