Pressenævnet: Ingen kritik af DR for optagelse og redigering i "Gintberg på Kanten"

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over DR-udsendelsen "Gintberg på Kanten – Kommunalvalg (1:2)", der blev sendt den 9. november 2017, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede, at han medvirkede uden at være orienteret eller have givet samtykke, samt at hans udtalelser var blevet redigeret.

Klagerens og DR's synspunkter

Klageren anførte, at han ikke blev informeret om, at han blev filmet til et tv-program, og at han derfor ikke gav samtykke til optagelserne eller deres anvendelse. Han opfattede situationen som en uformel "snak", da Jan Gintberg ikke præsenterede sig fuldt ud eller spurgte om hans navn. Klageren hævdede også, at hans svar om, at han ikke længere stemmer ved politiske valg, blev udeladt gennem redigering.

DR afviste klagen og fastholdt, at udsendelsen, som er en satirisk tv-programserie, indeholdt en voxpop-sekvens, hvor Jan Gintberg interviewede tilfældige forbipasserende på offentlige steder med professionelt udstyr. DR mente, at det måtte have været åbenbart for klageren, at samtalen blev filmet til et tv-program, og at hans deltagelse udgjorde et stiltiende samtykke. DR fremhævede desuden deres redigeringsret til at udvælge og prioritere indholdet.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet behandlede klagen under hensyntagen til de vejledende regler for god presseskik.

Vedrørende privatlivets fred, hvor meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, bør undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. Medieansvarsloven § B1, fandt nævnet, at DR ikke havde dokumenteret samtykke fra klageren. Dog lagde nævnet vægt på, at optagelserne fandt sted på et offentligt tilgængeligt sted, at udsendelsen om kommunalvalget havde klar almen interesse, og at de konkrete optagelser af klageren havde begrænset nyheds- og informationsværdi og ikke var krænkende. På dette grundlag fandt Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere DR.

Angående korrekt information og redigering, hvor mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, jf. Medieansvarsloven § A1, bemærkede Pressenævnet, at redaktøren som udgangspunkt har ret til at redigere mediet, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Selvom nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis klagerens udsagn om ikke at stemme var fremgået, kunne nævnet ikke fastslå, at klippet med klageren, som var en del af en voxpop, ikke gav et retvisende billede af samtalen. Derfor udtalte nævnet heller ikke kritik på dette punkt.