Klage over klumme og redigering af debatindlæg i Politiken

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over en klumme af [Skribenten] i Politiken og avisens redigering af hans debatindlæg, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen over injurierende udsagn i klummen blev ikke behandlet, da dette henhører under domstolene.

Klummen af 3. december 2017

Klageren anførte, at klummen indeholdt ubegrundede og nedsættende beskyldninger, herunder at han blev omtalt som en "alfahan", der "skriver med pikken". Pressenævnet vurderede, at klummeartikler har vide rammer for vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog. Selvom sprogbrugen var grov, fandt nævnet ikke, at rammerne for frisprog var overskredet, især da klageren offentligt havde deltaget i #MeToo-debatten. Mediernes opgave er at bringe korrekt information, og skadelige oplysninger skal efterprøves i særlig grad, jf. Medieansvarsloven § A.1 og Medieansvarsloven § A.3. Da Politiken efterfølgende bragte klagerens modsvar, fandt nævnet ikke grundlag for kritik.

Politikens redigering af debatindlæg

Klageren klagede over, at hans debatindlæg var blevet censureret i en grad, så det fremstod meningsforstyrrende, og over Politikens afvisning af at bringe hans efterfølgende kommentar. Pressenævnet fastslog, at redaktøren som udgangspunkt har ret til at redigere mediet og beslutte, hvad der skal bringes, herunder at forkorte og redigere manuskripter, så længe skribentens opfattelse fremstår uforvansket. Nævnet fandt, at budskabet i klagerens debatindlæg ikke fremstod forvansket trods redigeringen. Da det ikke var dokumenteret, at Politiken havde forpligtet sig til at bringe klagerens kommentar, fandt nævnet, at Politiken ikke havde overskredet de vide rammer for redigering og udtalte derfor ikke kritik.