Pressenævnet: Ikke god presseskik i DR-udsendelse om EU-midler og assistentløn

En klager indbragte en sag for Pressenævnet mod DR vedrørende udsendelsen "DF og de skjulte bilag", der blev sendt på DR 2 den 15. juni 2017. Klageren mente, at DR havde krænket hendes privatliv og bragt udokumenterede anklager om svindel med EU-midler i forbindelse med hendes ansættelse som assistent for en parlamentariker.

Klageren anførte, at den omfattende eksponering af hendes person, private forhold og hendes virksomhed var unødvendig og krænkende. Hun mente, at det var i strid med god presseskik at nævne hendes fulde navn, bopælsby og virksomhedsnavn i sammenhæng med anklager om svindel, især da hun som offentligt ansat ikke burde navngives før en offentlig anklage. Desuden hævdede hun, at udsendelsen var injurierende og uretmæssigt mistænkte hende for at medvirke til svindel, selvom hun ingen beslutningskompetence havde og blot fulgte anvisninger. Hun påpegede, at DR havde tolket hendes mails forkert og undladt at oplyse, at hun havde indberettet al indkomst til skat, samt at DR var bekendt med, at kørselspenge ikke blev anvendt til lønudbetaling.

DR fastholdt, at sagen var af væsentlig offentlig interesse, da den omhandlede muligt misbrug af offentlige midler fra et parti, der har profileret sig på åbenhed og gennemsigtighed. DR argumenterede for, at klagerens identitet og virksomhed blev offentliggjort, fordi hun spillede en aktiv rolle i planlægningen af, hvordan hun kunne aflønnes uden at det blev registreret som løn, og fordi hendes firma modtog penge fra parlamentarikerens "blyantspenge". DR bestred, at de havde bragt urigtige oplysninger og henviste til, at parlamentarikeren selv havde erkendt at have lønnet sin assistent i strid med reglerne. DR påpegede også, at klageren havde fået mulighed for at kommentere på oplysningerne forud for udsendelsen.

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at det træffer afgørelse i sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og er ansvarlig for udsendelsens indhold og den journalistiske proces i henhold til Medieansvarsloven § 43. Spørgsmål om injurier henhører dog under domstolene.

Vurdering af privatlivets fred

Pressenævnet fandt, at Europa-parlamentarikeres brug af EU-midler er et emne af offentlig interesse. Selvom identiteten på en ansat uden beslutningskompetence ikke nødvendigvis er af offentlig interesse, afhænger dette af en konkret vurdering af den ansattes rolle. Nævnet lagde vægt på klagerens rolle i at foreslå en ordning med "kørselsgodtgørelse" for at undgå registrering som løn. På den baggrund fandt Pressenævnet, at DR var berettiget til at omtale klagerens identitet og hendes taxivirksomhed og udtalte derfor ikke kritik.

Vurdering af korrekt information

Pressenævnet understregede, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at skadelige eller krænkende oplysninger skal efterprøves særligt grundigt og forelægges den pågældende i henhold til de Vejledende regler for god presseskik (punkt A.1 og A.3). Nævnet lagde til grund, at klageren forud for udsendelsen var gjort bekendt med oplysningerne om hendes lønforhold og pengeoverførsel til hendes taxivirksomhed, og at hun fik mulighed for at udtale sig herom. Pressenævnet fandt desuden, at det fremgik tilstrækkeligt klart af udsendelsen, hvem der havde ansvaret for ansættelsen og lønudbetalingen. Nævnet fandt, at DR ikke havde overskredet de vide rammer for redigering ved ikke at oplyse yderligere detaljer om kørselspenge eller klagerens skatteforhold. Pressenævnet udtalte således heller ikke kritik af DR i dette spørgsmål.