Afslag på offererstatning pga. manglende medvirken til sagens opklaring
Dato
12. juli 2018
Myndighed
Erstatningsnævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20171056225
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
En taxachauffør blev udsat for vold af to passagerer under en køretur, hvor han blev slået på låret og i ansigtet. Hændelsen blev filmet af vognens videoovervågning og efterfølgende gennemset af politiet. Under efterforskningen vejledte politiet ansøgeren om, at han selv risikerede at blive sigtet og dømt for vold på grund af sin håndtering af den ene skadevolder. Efter vejledning fra sin advokat valgte ansøgeren at trække anmeldelsen tilbage.
Nævnet meddelte ansøgeren afslag på erstatning i henhold til Offererstatningsloven § 10, da han ikke i tilstrækkeligt omfang havde medvirket til politiets opklaring af sagen. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren valgte at trække anmeldelsen tilbage, hvilket førte til, at politiet opgav påtalen i sagen.
Lignende afgørelser