Stadfæstelse af administrativ udvisning grundet ulovligt ophold efter udrejsefrist

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en kinesisk statsborger med et indrejseforbud i to år. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 25 b, stk. 2.

Klageren var indrejst i Danmark som studerende i september 2006, men hendes opholdstilladelse blev inddraget i marts 2015. Efterfølgende fik hun afslag på ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i maj 2015 og blev pålagt at udrejse senest medio juni 2015. Da klageren ikke udrejste, og politiet gentagne gange forgæves havde forsøgt at kontakte hende, blev sagen behandlet.

Nævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for udvisning var opfyldt, da klageren ikke havde efterlevet udrejsefristen. Nævnet lagde vægt på, at klageren fortsat befandt sig i Danmark, hvilket blev understøttet af oplysninger om, at hun havde studeret indtil primo 2016, arbejdet på en restaurant i september 2016, stadig var registreret med adresse i Danmark, og personligt havde henvendt sig til Udlændingenævnet i oktober 2016.

Nævnet fandt desuden, at der ikke forelå særlige grunde imod udvisningen. Det blev fremhævet, at klageren selv var ansvarlig for valget af sin partsrepræsentant, og at en afgørelse anses for forkyndt, når den er kommet frem til partsrepræsentanten. En udmeldt udrejsefrist kan derfor ikke suspenderes, selvom klageren ikke er gjort bekendt med afgørelsens indhold af sin partsrepræsentant.

Der blev heller ikke fundet omstændigheder, der gjorde udvisningen særligt belastende for klageren. Dette blev begrundet med, at der ikke forelå særlige helbredsmæssige eller personlige forhold, og at klageren ikke havde tilknytning til herboende personer, der ville gøre udvisningen særligt byrdefuld. Alle klagerens tidligere opholdstilladelser i Danmark havde desuden været midlertidige.

Endelig kunne partsrepræsentantens anbringende om, at klageren burde meddeles opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, ikke føre til et andet resultat, da det ikke var dokumenteret, at udvisningen ville virke særligt belastende.