Bortfald af opholdstilladelse pga. længerevarende udlandsophold – Hensynet til barnets tarv

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald af en thailandsk statsborgers opholdstilladelse, men omgør samtidig styrelsens afslag på en ny opholdstilladelse. Sagen omhandler et barn, født i Thailand i 2006, som oprindeligt fik opholdstilladelse i Danmark i januar 2008 baseret på sin herboende moder. Barnet udrejste af Danmark i august 2009 og indrejste først igen i september 2015.

Bortfald af opholdstilladelse

Udlændingenævnet fandt, at barnets tidligere opholdstilladelse fra januar 2008 var bortfaldet, da barnet havde opholdt sig mere end 12 på hinanden følgende måneder uden for Danmark, jf. Udlændingeloven § 17, stk. 1. Dette blev begrundet med moderens oplysninger om barnets udrejse i august 2009, Det Centrale Personregisters registrering af udrejse i december 2009, og genindrejse først i september 2015.

Nævnet fandt desuden, at der ikke var grundlag for at undlade bortfald af opholdstilladelsen, jf. Udlændingeloven § 17, stk. 3. Dette skyldtes, at moderen på barnets vegne ikke havde ansøgt om bevarelse af opholdstilladelsen før udrejsen. Det blev understreget, at det som udgangspunkt tilfalder forældremyndighedens indehavere at træffe beslutninger vedrørende mindreårige børns personlige forhold, herunder hvor et barn skal bo. Selvom det blev lagt til grund, at barnet udrejste i 2009 på grund af seksuelle overgreb fra moderens daværende ægtefælle, fandt nævnet – henset til barnets alder på udrejsetidspunktet og den lange periode frem til genindrejse i 2015 – at dette ikke kunne føre til dispensation fra bortfald.

Vurdering af ny opholdstilladelse

Udlændingenævnet fandt, at barnet ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 17. Nævnet lagde vægt på flere faktorer:

• Barnet var på afgørelsestidspunktet 11 år og havde haft processuelt ophold i Danmark siden september 2015.
• Barnet havde boet hos sin moder, der havde den fulde forældremyndighed, da barnets fader var afgået ved døden, da barnet var et år.
• Barnets bedsteforældre i Thailand, som tidligere udgjorde hendes netværk, var nu så svækkede, at de ikke længere var i stand til at tage sig af barnet.

Under disse konkrete omstændigheder fandt Udlændingenævnet, at det ville stride imod barnets tarv at afskære hende fra at tage ophold sammen med sin moder i Danmark.