Nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse grundet ophævet samliv

Udlændingenævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2016 om nægtelse af forlængelse af en iransk statsborgers opholdstilladelse. Afgørelsen var baseret på, at betingelserne for opholdstilladelsen ikke længere var opfyldt, jf. Udlændingeloven § 11, stk. 2 og Udlændingeloven § 19, stk. 1, nr. 1.

Klageren, en iransk statsborger, indrejste i Danmark i december 2007 og fik i september 2009 opholdstilladelse baseret på ægteskab med en herboende ægtefælle. Opholdstilladelsen var betinget af fælles bopæl. I juli 2015 blev der udfærdiget skilsmissebevilling, og i september 2015 fraflyttede klageren den fælles bopæl. Selvom parret genindgik ægteskab og flyttede sammen igen i februar/marts 2017 efter Udlændingestyrelsens afgørelse, fandt Udlændingenævnet, at samlivet havde været afbrudt i knap halvandet år.

Nævnet lagde vægt på, at klageren på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse ikke opfyldte betingelsen om samliv på fælles bopæl. Det blev også fremhævet, at samlivsophøret skyldtes ægtefællens sygdom og manglende forståelse mellem parterne.

Vurdering af særligt belastende omstændigheder

Udlændingenævnet fandt, at nægtelse af forlængelse ikke virkede særligt belastende, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1. Dette blev begrundet med, at klageren:

• Kun havde opholdt sig i Danmark i lidt over ni år og ikke havde opnået en særlig tilknytning.
• Fortsat havde en stærk tilknytning til Iran, hvor hun var født, opvokset, og hvor hendes voksne datter boede.
• Ikke havde været tilknyttet arbejdsmarkedet eller en uddannelse i Danmark.
• Havde helbredsmæssige forhold (diabetes type 2 og symptomer i knæ/hånd), der ikke hindrede hende i at tage ophold i Iran.