Afgørelse om afvisning af klage vedrørende sexchikane og efterfølgende repressalier

Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af køn, der omfattede både sexchikane og repressalier i forbindelse med en bortvisning. Nævnet fandt, at en afgørelse i sagen ville kræve bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan foregå ved nævnet.

Sexchikane på arbejdspladsen

Klager, en kvindelig konsulent, hævdede at have været udsat for sexchikane fra en mandlig kollega, som var gift med hendes leder. Sexchikane defineres som enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner, der krænker en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima, jf. Ligebehandlingsloven § 4. En arbejdsgiver har pligt til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod sådan adfærd. Selvom klager beskrev hændelserne detaljeret, manglede der yderligere dokumentation, og indklagede hævdede først at have fået kendskab til forholdene den 1. februar 2017. Da der var uenighed om de faktiske omstændigheder, herunder om supervisoren var blevet informeret, kunne nævnet ikke træffe afgørelse uden mundtlig bevisførelse.

Påstand om repressalier og bortvisning

Klager gjorde gældende, at hendes bortvisning den 8. februar 2017 var en repressalie for at have fremsat krav om ligebehandling, idet hun den 1. februar 2017 havde oplyst indklagede om sexchikanen. Ifølge Ligebehandlingsloven § 15, stk. 1 må en lønmodtager ikke afskediges, fordi vedkommende har fremsat krav om ligebehandling. Klager påviste faktiske omstændigheder, der tydede på, at kravet om ligebehandling medførte bortvisningen, hvilket udløste den delte bevisbyrde efter Ligebehandlingsloven § 16 a. Indklagede begrundede bortvisningen med, at klager havde udført lønnet bierhverv i arbejdstiden i strid med ansættelsesaftalen. Da klager ikke bestred at have andet lønnet arbejde i strid med ansættelsesaftalen, men der stadig var behov for at afklare de faktiske omstændigheder omkring bortvisningen og dens årsag, fandt nævnet, at også denne del af klagen krævede mundtlig bevisførelse. På baggrund af behovet for omfattende bevisførelse afviste nævnet at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.