Afvisning af ansøgning om ægtefællesammenføring pga. ulovligt ophold

Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise en ansøgning om opholdstilladelse fra en ghanesisk statsborger, der søgte ægtefællesammenføring. Afvisningen skete i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 21, da ansøgeren ikke havde lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for ansøgningens indgivelse.

Baggrund for afvisning

Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren:

• Var indrejst i Danmark i august 2010.
• Havde opholdt sig ulovligt i Danmark fra december 2010 til november 2013, hvilket fremgik af en dom fra december 2013.
• Ved dommen var blevet udvist og havde fået et indrejseforbud i seks år.
• Havde fået endeligt afslag på asyl af Flygtningenævnet i juli 2014 og var blevet pålagt at udrejse.
• Derfor havde opholdt sig ulovligt i Danmark i flere år på tidspunktet for den aktuelle ansøgning.

Vurdering af internationale forpligtelser

Nævnet fandt, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om hensynet til familiens enhed, ikke tilsagde, at ansøgningen skulle tillades indgivet i Danmark. Det blev understreget, at EMRK artikel 8 ikke giver en ubetinget ret til at indgive en ansøgning om familiesammenføring her i landet.

Udlændingenævnet vurderede, at der ikke forelå oplysninger om personlige eller helbredsmæssige forhold, der ville gøre det uproportionalt at henvise ansøgeren til at indgive ansøgningen i Ghana, hvor ansøgeren havde opholdt sig før indrejsen i Danmark. Selvom ansøgeren og ægtefællen havde et fælles barn født i juni 2015, og ægtefællen havde et særbarn, der boede hos hende, ændrede dette ikke vurderingen. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren var udvist med indrejseforbud og havde fået afslag på asyl, men alligevel var blevet i Danmark, og at parret havde valgt at stifte familie under disse omstændigheder.

Det blev fremhævet, at Udlændingeloven § 9, stk. 21 er en processuel regel, der kun omhandler, hvor ansøgningen kan indgives. Der var således ikke foretaget en vurdering af, om opholdstilladelse kunne meddeles i Danmark, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1 og Udlændingeloven § 10, stk. 4. Nævnet fandt derfor heller ikke, at en eventuel adskillelse af parret i ansøgningsperioden i sig selv ville udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8.