Klage over forskelsbehandling pga. køn afvist grundet behov for bevisførelse

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse af en gravid medarbejder. Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket nævnet ikke kan foretage. Dette er i overensstemmelse med nævnets afvisningsgrundlag, som beskrevet i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.

Klager blev afskediget under sin graviditet efter en virksomhedsoverdragelse. Hun hævder, at indklagede var bekendt med hendes graviditet, idet hendes leder angiveligt overværede en samtale om graviditeten. Indklagede bestrider dette kendskab og anfører, at afskedigelsen skyldtes klagers manglende reaktion på kommunikation vedrørende virksomhedsoverdragelsen.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at Ligebehandlingsloven § 9 forbyder afskedigelse på grund af graviditet, og at arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke er begrundet heri, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.

Der opstod tvivl om flere afgørende forhold:

• Hvorvidt indklagede var bekendt med klagers graviditet på tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør.
• Hvorvidt klager modtog de breve, som indklagede sendte i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen.

På grund af denne tvivl og behovet for mundtlig bevisførelse, som nævnet ikke kan facilitere, afvises klagen.