Ikke ulovlig forskelsbehandling ved manglende fastansættelse efter graviditetsoplysning

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en årsvikar ikke fik forlænget sin ansættelse ved et gymnasium og HF efter at have oplyst om sin graviditet. Ligebehandlingsnævnet fandt, at der ikke var sket en overtrædelse af ligebehandlingsloven.

Klager var ansat som årsvikar fra august 2015 til juli 2016. I marts 2016 forhørte klager sig om muligheden for en fast ansættelse, og kort tid efter oplyste hun om sin graviditet. Klager mente, at der var indgået en mundtlig aftale om en stilling på mellem ¾ og fuld tid for det kommende skoleår, og at afslaget på genansættelse skyldtes hendes graviditet. Indklagede afviste, at der var indgået en bindende aftale, og begrundede den manglende genansættelse med et lavere elevoptag og dermed et reduceret behov for undervisere i klagers fagkombination.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1, som forbyder direkte forskelsbehandling i forbindelse med graviditet. Det påhviler klager at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, hvorefter bevisbyrden overgår til indklagede, jf. Ligebehandlingsloven § 16 a.

Nævnet lagde til grund, at klager havde fået indtryk af en mulig ansættelse, men fandt ikke tilstrækkeligt bevis for, at der var indgået en bindende mundtlig aftale om ansættelse, før klager oplyste om sin graviditet. På baggrund heraf vurderede nævnet, at der ikke var holdepunkter for at antage, at klagers graviditet havde betydning for, at hun ikke fik ansættelse efter udløbet af sit årsvikariat. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.