Afgørelse om afslag på ansættelse grundet uddannelsesregler og ikke barselsønske

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med ansættelse af en læge i en uddannelsesstilling til speciallæge, hvor klageren ønskede at afholde barselsorlov. Ligebehandlingsnævnet, der behandler klager over forskelsbehandling efter Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1-3, fandt ikke, at indklagede havde handlet i strid med loven. Nævnet har kompetence til at behandle sådanne sager i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 2, nr. 3.

Der var indgået en ansættelsesaftale mellem klager og indklagede, hvilket etablerede et ansættelsesforhold. Indklagedes meddelelse om, at de kun kunne tilbyde klager en uddannelsesstilling, hvis han afholdt mindre barsel, blev sidestillet med afskedigelse eller anden mindre gunstig behandling, som er omfattet af Ligebehandlingsloven § 9. Dette medfører, at indklagede skulle godtgøre, at afskedigelsen eller den mindre gunstige behandling ikke var begrundet i klagers ønske om at holde barselsorlov, jf. den omvendte bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde til grund, at de gældende regler for tildeling af uddannelsespraksis, fastsat i tutorlægeaftalen og regionens principper for tildeling af uddannelsespraksis, var til hinder for, at klager kunne gennemføre sit fase tre-forløb hos indklagede med den ønskede barselsorlov. Det blev også lagt til grund, at indklagede havde søgt dispensation fra reglerne, men at dette blev afslået. På baggrund af disse oplysninger, herunder den fremlagte mailkorrespondance, vurderede nævnet, at indklagede havde godtgjort, at afskedigelsen eller den mindre gunstige behandling ikke var begrundet i klagers ønske om at afholde barselsorlov. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.