Afslag på Schengenvisum grundet proformaægteskab og risiko for illegal indvandring
Dato
25. august 2017
Myndighed
Udlændingenævnet
Ministerium
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagsnummer
W20170982025
Dokument
Åbn PDFUdlændingenævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til Danmark til en pakistansk statsborger. Afslaget skyldtes, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ansøgerens og den herboende ægtefælles ægteskab var, at ansøgeren kunne opnå et Schengenvisum med henblik på indrejse i Schengenområdet. Dette stred mod hensynet til den offentlige orden, jf. EU-opholdsdirektivet 2004/38/EC artikel 27 og 35, visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a nr. vi, og artikel 32, stk. 1, litra b, samt visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 6, og § 8, stk. 2, nr. 9, jf. § 16.
Vurdering af ægteskabet og hensigt
Udlændingenævnet lagde vægt på flere forhold i vurderingen af parrets ægteskab og ansøgerens hensigt om at forlade Schengenområdet:
- Den herboende ægtefælle, som var norsk statsborger, havde ikke kontaktet Udlændingestyrelsen med nødvendige oplysninger, på trods af vejledning fra både Den Danske Ambassade i Pakistan og Udlændingestyrelsen.
- Parrets ægteskab var et arrangeret ægteskab med en aldersforskel på 42 år, og det var den herboende ægtefælles tredje ægteskab.
- Ansøgeren havde oplyst, at hun indgik ægteskabet på grund af fattigdom i sin opvækst.
- Parrets bryllup afveg fra traditionelle pakistanske bryllupper med hensyn til gæster og fotodokumentation.
- Ansøgeren, som pakistansk statsborger, var placeret i hovedgruppe fire i bilag to til visumbekendtgørelsen, hvilket indikerer høj risiko for illegal indvandring.
- Ansøgeren havde begrænset tilknytning til sit hjemland, idet hun ikke havde arbejde eller børn der, og var 32 år.
Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke forelå ganske særlige omstændigheder, humanitære hensyn, nationale interesser eller Danmarks internationale forpligtelser, der kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Selvom den herboende ægtefælle var syg og forvirret, ændrede dette ikke afgørelsen, da ægtefællen havde været i stand til at rejse til Pakistan for at indgå ægteskab og bo sammen med ansøgeren.
Lignende afgørelser