Afslag på taxitilladelse: Manglende dokumentation for handicap afgørende for afgørelsen

Sagen omhandler en påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på sin ansøgning om en taxitilladelse. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afslaget ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v..

Klager, der har en kronisk funktionsnedsættelse, ansøgte om taxitilladelse med fortrinsret på grund af sit handicap. Indklagede afviste ansøgningen, da klagers indtægt i 2011 var for lav, og han ikke opfyldte grundkravet. Indklagede medregnede ikke klagers sygedagpenge som indkomst for det pågældende år.

Vurdering af klagers handicap

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Loven forbyder forskelsbehandling af ansøgere til ledige stillinger og gælder tillige enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændig virksomhed, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 3.

Begrebet ”handicap” skal fortolkes således, at det omfatter en tilstand, der medfører en langvarig begrænsning i at deltage fuldt og effektivt i arbejdslivet på lige fod med andre. Det påhviler klager at dokumentere faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, hvorefter modparten skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnet bemærkede, at klager havde en historik med ryg- og skuldersmerter, og en jobkonsulent havde vurderet, at klager havde vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked på grund af funktionsbegrænsninger. Disse oplysninger var dog baseret på klagers egne udsagn og ikke en lægelig vurdering. Klager blev opfordret til at fremlægge yderligere lægelig dokumentation, men gjorde det ikke.

Nævnets konklusion

På baggrund af manglen på detaljeret lægelig dokumentation for klagers funktionsbegrænsninger på tidspunktet for afslaget, herunder årsagen til hans angivelige manglende fulde deltagelse i arbejdslivet, vurderede nævnet, at klager ikke havde dokumenteret, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager fik derfor ikke medhold i klagen. Sagen blev behandlet efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.