Bortvisning af handicaphjælper med diabetes: Ikke ulovlig forskelsbehandling

Sagen drejer sig om en klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en bortvisning. Klageren, der er uddannet social- og sundhedshjælper og ansat som handicaphjælper, blev bortvist efter et personalemøde. Ligebehandlingsnævnet fandt, at bortvisningen ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klageren gjorde gældende, at han blev bortvist på grund af sin sukkersyge (diabetes 2), hvilket han anså for et handicap. Han henviste til symptomer som hyppige toiletbesøg, træthed og humørsvingninger, og at han havde informeret ledelsen om sin tilstand. Indklagede bestred dette og anførte, at klageren blev bortvist, fordi han forlod en igangværende vagt uden at afvente en vikar.

Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig lægelig dokumentation for, at hans sukkersyge medførte begrænsninger, der hindrede ham i at deltage fuldt og effektivt i arbejdslivet. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klageren havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Derudover fandt nævnet, at indklagede ikke havde pligt til at afdække eventuelle kompensationsforanstaltninger efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a, da klager ikke på relevant vis havde gjort opmærksom på et handicap.

På denne baggrund gav Ligebehandlingsnævnet ikke klager medhold.