Afskedigelse under graviditet og manglende genansættelse ikke i strid med ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet behandlede en klage om påstået forskelsbehandling på grund af køn, idet klager blev afskediget under sin graviditet og efterfølgende ikke blev tilbudt genansættelse. Nævnet fandt, at hverken afskedigelsen eller den manglende genansættelse var i strid med ligebehandlingsloven. Sagen blev behandlet i henhold til nævnets kompetence, som fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Vurdering af afskedigelse under graviditet

Det var ubestridt, at klager havde informeret arbejdsgiveren om sin graviditet forud for afskedigelsen. Ifølge Ligebehandlingsloven § 9 og Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten. Arbejdsgiveren begrundede afskedigelsen med økonomiske problemer, der førte til afvikling af den afdeling, hvor klager var ansat, og alle otte medarbejdere i afdelingen blev afskediget. Nævnet vurderede, at der ikke var relevante ledige stillinger til omplacering på opsigelsestidspunktet, da en opgave med indkøb af reservedele kun var midlertidig og begrænset, og en servicestilling allerede var besat af en medarbejder med specifik teknisk viden. På denne baggrund fandt nævnet, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke skyldtes klagers graviditet, trods den nære tidsmæssige sammenhæng.

Vurdering af manglende genansættelse

For så vidt angår den manglende genansættelse, fremgår det af Ligebehandlingsloven § 2, at arbejdsgivere skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser. Da klager var den eneste af de tre indkøbsmedarbejdere, der ikke blev genansat, påviste hun faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, hvilket skiftede bevisbyrden til arbejdsgiveren i henhold til Ligebehandlingsloven § 16 a. Arbejdsgiveren forklarede, at de to genansatte kolleger enten tiltrådte en stilling i virksomhedens øverste ledelse, som klager manglede erfaring til, eller havde en bredere erfaring, større teknisk indsigt og bedre salgsresultater end klager. Nævnet fandt, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at de ansattes kompetencer og opnåede resultater var afgørende for valget af genansættelse, og at ligebehandlingsprincippet derfor ikke var krænket.