Afskedigelse af journalist efter barsel ikke i strid med Ligebehandlingsloven

En journalist klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sin afskedigelse, som skete kort tid efter, at hun var vendt tilbage fra barselsorlov. Klageren mente, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven og krævede godtgørelse.

Sagens baggrund og parternes argumenter

Klageren, der var ansat som journalist på et "gå-i-byen" tillæg, blev opsagt i april 2013 med syv måneders varsel, mens hun var på ferie efter endt barselsorlov. Opsigelsen blev begrundet med organisatoriske tilpasninger og en større sparerunde hos indklagede mediekoncern. Klageren fremhævede, at hendes barselsvikar fortsatte med at løse opgaver, som hun tidligere havde varetaget, og at hun ikke blev tilbudt en passende omplacering, da et tilbud om en stilling med aften- og weekendvagter var uforeneligt med hendes situation som alenemor.

Indklagede afviste anklagerne om forskelsbehandling og anførte, at afskedigelsen var en del af en bred sparerunde, hvor 80 stillinger skulle nedlægges i koncernen. Det "gå-i-byen" tillæg, klageren arbejdede på, blev nedlagt som en selvstændig redaktionel sektion og omdannet til et kommercielt brand. Indklagede fastholdt, at klagerens barselsvikar var freelanceansat og ikke en fast ressource, og at klageren blev tilbudt en stilling på indlandsredaktionen, som hun afviste.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet, som behandler klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i henhold til Ligebehandlingsloven, fandt ikke grundlag for at antage, at beslutningen om at afskedige klageren blev truffet, mens hun var på barselsorlov. Nævnet lagde vægt på, at selvom overvejelser om ændringer i tillægget startede tidligere, blev den selvstændige redaktion først besluttet nedlagt i forbindelse med sparerunden i april 2013.

Sagen blev derfor afgjort efter reglen om delt bevisbyrde, hvilket betyder, at klageren skulle påvise faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling. Nævnet konkluderede, at klageren ikke havde påvist sådanne omstændigheder, der indikerede, at hendes graviditet eller barselsorlov var årsag til afskedigelsen. Nævnet bemærkede, at klageren, i modsætning til to andre journalistiske medarbejdere, blev tilbudt en stilling på indlandsredaktionen. Da der ikke var påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling, fandt nævnet ikke grundlag for at tage stilling til spørgsmålet om genplacering til barselsvikarens stilling. Klagen blev derfor ikke taget til følge.