Afvisning fra værtshus: Klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse afvist

En mand af tyrkisk oprindelse klagede over at være blevet nægtet adgang til et værtshus, idet han mente, at afvisningen skyldtes hans etniske baggrund. Klageren fremlagde en videooptagelse af samtalen ved indgangen, hvor værtshusejeren udtalte, at han "ikke ønsker jer herinde", men benægtede, at det skyldtes klagerens etniske oprindelse.

Klagerens påstand

Klageren påstod at være blevet forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse, da han blev nægtet adgang til værtshuset. Han henviste til, at han var blevet afvist mindst 10 gange over de seneste fem år, uden at have skabt problemer. Klageren følte sig diskrimineret som halv tyrker og halv dansker og mente, at værtshusejeren var bekendt med hans etniske baggrund.

Indklagedes bemærkninger

Værtshusejeren, der havde ejet stedet siden 2014, afviste at have diskrimineret på grund af nationalitet eller religion. Han fastholdt sin ret til at bestemme, hvem der fik adgang, så længe det ikke var baseret på diskriminerende årsager. Afvisningen af klageren og hans venner skyldtes ifølge indklagede, at de forinden var blevet afvist fra en anden bar, samt klagerens aggressive opførsel. Indklagede nævnte også et samarbejde mellem restaurationer og politiet for at opretholde ro og orden, og at de ikke er forpligtet til at lukke personer ind, der kan være til fare eller ulempe. Han påstod desuden, at han først blev opmærksom på klagerens etniske oprindelse, da klageren selv råbte det. Værtshuset havde desuden strenge adgangsbetingelser, der forbød synlige tatoveringer, overtøj, hættetrøjer mv.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 2 og 3 forbyder direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Det er klagerens ansvar at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hans etniske oprindelse helt eller delvist har været en faktor i afvisningen, jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist sådanne faktiske omstændigheder, og klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.