Ligebehandlingsnævnet afviser klage om aldersdiskrimination pga. behov for bevisførelse

Klageren påstod at være blevet forskelsbehandlet på grund af alder i forbindelse med sin fratrædelse som ejendomsfunktionær. Ligebehandlingsnævnet kunne dog ikke behandle klagen, da en afgørelse krævede mundtlig bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Sagen vedrørte en ejendomsfunktionær, født i 1949, der havde været ansat siden 1986. I 2007 modtog alle ansatte et tillæg til ansættelseskontrakten, der angav, at de kunne blive på arbejdsmarkedet indtil 70 år, selvom foreningen ønskede at fastholde en fratrædelsesalder på 65 år. En seniorpolitik fra 2011 understregede også muligheden for at fastholde medarbejdere og deres ekspertise.

I november 2014 blev klageren orienteret om sin fratrædelse ved pensionsalder (65 år), men denne opsigelse blev trukket tilbage efter klagerens protest. Et møde i maj 2015 mellem klageren og indklagede, med deltagelse af en fagforeningsrepræsentant, førte til, at klageren i slutningen af maj 2015 selv opsagde sin stilling til fratræden den 31. oktober 2016.

Parternes argumenter

Klageren gjorde gældende, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af alder og presset til at opsige sin stilling, da han ønskede at fortsætte til han fyldte 70 år. Indklagede afviste påstanden og fastholdt, at klageren selv opsagde sin stilling frivilligt, og at den oprindelige opsigelse var blevet trukket tilbage.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved ansættelse eller afskedigelse, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Nævnet har kompetence til at tilkende godtgørelse, men ikke til at underkende en afskedigelse, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

To medlemmer af nævnet vurderede, at der var behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer for at afklare de modstridende oplysninger om mødet den 7. maj 2015 og forløbet fra januar til maj 2015. Da sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, måtte klagen afvises i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.

Et medlem udtalte dog, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at fratrædelsen var begrundet i klagerens alder. Dette medlem mente, at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at fratrædelsen ikke var helt eller delvist begrundet i alder, selvom klageren formelt selv opsagde sin stilling. Dette medlem ville have tilkendt klageren en godtgørelse svarende til ni måneders løn, med henvisning til principperne om delt bevisbyrde, som findes i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.